Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

234: XXV. Det sociale Spørgsmaal. gere over for den givne Samfundsorden og Livskaarenes For- skellighed som over for noget, der skulde være berettiget, blot fordi det er. Man spørger om Berettigelsen, og man opstiller Idealer. Og jo større Modsætningen mellem Ideal og Virkelighed er, des stærkere sættes Fantasien i Bevægelse. Men det er ikke blot den vaagnende Sammenligning og Eftertanke, der stille det sociale Spørgsmaal saa skarpt. Det stilles jo ikke blot af dem, der umiddelbart lide under For- holdene; ogsaa andre føle dets Brod. Medfølelsen og Rets- følelsen have udviklet sig til større Finhed og større Omfang. Den Uro, man klager over i Nutiden, kommer for en stor Del af Sympati. Kunde man være mere egoistisk og tankeløs, saa vilde man for sin egen Person leve lykkeligere. Den Pessi- misme, som er saa almindelig i vor Tid, udspringer vel for en Del af Blaserethed; men dens ædleste Kilde er den levende Medfølelse med den megen Lidelse og Disharmoni, som findes i Verden, og som tidligere Tider gik mere let hen over. 2. Samtidig med, at Bevidstheden om det sociale Spørgs- maals Betydning er bleven skærpet og Driften til at arbejde paa dets Løsning er bleven vakt, have vi tillige lært, hvor dyb en Grund det har i den menneskelige Natur og dens Vil- kaar. Den barnlige Historiens Filosofi, der udleder alle store Bevægelser af enkelte Individers Optræden, ere vi ved at komme ud over; den strander allerede paa, at det staar som ubegribeligt, hvorledes de enkelte Individer selv ere faldne paa at tænke og handle som de gjorde. Baade hos Konservative og Radikale kan dog denne barnlige Opfattelse endnu paavises. Efter den konservative Optimisme vilde alt være godt, naar der kun ingen radikale Agitatorer fandtes; efter den radikale Optimisme vilde alt være godt, naar der kun ingen Konger og Præster fandtes. Begge overse dels, at vi i det sociale Spørgsmaal have en hi- storisk Arv, en Fortsættelse af tidligere Tiders sociale Vanske- ligheder, dels at der i den menneskelige Natur og de menneske- lige Livsvilkaar ligge Aarsager, der maaske stedse ville føre til, at det sociale Spørgsmaal stilles, selv om det bliver i nye Former. Det blev i det foregaaende omtalt, at Arbejderbefolk- ningens store Talrighed var en Aarsag til, at Arbejdet indtog en forholdsvis saa underordnet Plads blandt Produktionens Fak-