Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXV. Det sociale Spørgsmaal. 235 torer. Hvis der ikke var saa mange Arbejdere, vilde Ar- bejdernes Afhængighed af dem, der raade over Stof og Produkt, ikke blive saa stor. Det er Befolkningens stærke Tiltagen, som volder Kampen for Tilværelsen paa det sociale Omraade lige som i hele Naturen. Paa alle det organiske Livs Omraader opholdes Arterne ved, at der kastes langt flere Spirer ud, end der under de givne Forhold kunne udvikle sig. For at nogle faa Spirer kunne slaa Rod og udvikle sig, maa mangfoldige forgaa. Det synes, som om Livet kun kan bestaa, naar en vældig Kraft sættes ind paa at frembringe et Overskud af Indi- vider. Ogsaa Menneskeslægten har en Tendents til at forplante sig hurtigere end Næringsmidlerne altid kunne følge med. Denne Sætning, som med nogen Overdrivelse og Ensidighed blev fremsat afMalthus (Essay on population, 1798) mod den herskende Optimisme, der udledte alle sociale Misligheder af cle menneskelige Indretninger, maa siges at have staaet sin Prøve i den kritiske Skærsild, den har gennemgaaet. Darwin genfandt i hele Plante- og Dyrelivet de Forhold, Malthus havde paavist for Menneskelivets Vedkommende. Vi forstaa ikke det sociale Spørgsmaal, naar vi ikke se det i dets Sammenhæng med hele Naturlivet. Naar det er saa dybt liggende Kræfter og Tendentser, der virke med, vil man ikke saa let mene, at Spørgsmaalet skulde kunne løses ad én eneste Vej, ved én enkelt Formel og for alle Tider. Malthus’s Ensidighed bestod for det første i, at han ikke fremhævede, at en talrig Befolkning er nødvendig, for at det sociale Liv skal kunne udfolde sig i dets forskellige Former. Arbejdsdeling, livlig Ombytning, social Organisation forudsætte en ikke for sparsom Befolkning. Den talrigere Befolkning er tillige en tættere Befolkning, og derved fremmes Samlivet og alt, hvortil det igen fører. Ogsaa over for ydre Farer kan Tal- righeden være af Vigtighed. — For det andet bestod Malthus’s Ensidighed i, at han ikke saa, at Misfoi’holdet mellem Befolk- ningens Størrelse og de til Raadighed staaende Næringsmidler ogsaa kan skyldes en ufuldkommen Udvikling af den menneske- lige Virksomhed. Misforholdet kan altsaa i de enkelte Tilfælde have forskellige Aarsager. — Men hvad Malthus har Ret i, er, at hver Gang der er til Veje bragt en vis Harmoni mellem Befolkning og Næringsmidler, vil Befolkningens stærke For-