Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
236 XXV. Det sociale Spørgsmaal. meringstendents stedse paa ny ophæve Ligevægten og gøre nye Anstrengelser nødvendige for at bevare det Livstrin, som er naat. Det er dette, der stedse paa ny driver Menneskene ind paa Arbejdets og Kulturens Vej. Malthus siger — og man behøver ikke at være Pessimist for at give ham Ret deri —, at hvis Næringsmidlerne forøgedes i samme Grad som Menneskeslægten, indser han ikke, hvilken Drivfjeder der kunde være stærk nok til at overvinde Menneskets Incidents og føre det videre paa Kulturens Vej*). Trægheden, i hvilken vi have fundet Spiren til alt ondt (VI, 1), behøver en stærk Modvægt for at overvindes. Saa længe ikke højere Motiver have større Magt i den menneskelige Natur end hidtil er Til- fældet, vil det af Malthus fremhævede elementære Motiv stedse paa ny være nødvendigt. Der maa et stærkt Pres til, for at vække Driften og Kraften. Først naar det har gjort sin Virkning, naas der et Trin, hvor mere ideelle Motiver kunne virke. (Smign. IV, 7). Der er ingen Grund til at føle Beundring for den Natur- orden, vi her staa over for. Men den maa tages som noget givet. Og det maa paa den anden Side ikke glemmes, at den vældige Kraft, som fører til at stille det sociale Spørgs- maal, er den samme, der ved at lede til Familiens Stiftelse grundlægger det inderligste menneskelige Samfund, Kilden til al Sympati i Menneskeslægten, og den samme, der ved sin Indflydelse paa Fantasien og ved at vække Entusiasmen sætter Evnen til Hengivelse og Opofrelse i Virksomhed**). 3. Det sociale Spørgsmaal er et etisk Spørgsmaal. Dette ligger allerede i hvad der oven for er sagt, at kun for- medelst den vakte Sympati fremtræder det i nyere Tid saa skarpt og saa tilspidset. Tænk Etikens Maalestok, den etiske Tanke om et idealt Samfund (III, 10; XIII, 6) borte — og »Spørgsmaalet« vil da med det samme falde bort, eller rettere, det vil være reduceret til et rent Magtspørgsmaal; der vil blot stilles den Enkelte den Opgave at hytte sit Skind eller *) Versuch über die Bedingungen und die Folgen der Volks- vermehrung’. Aus dem Engi, von Hegewisch. Altona 1807. II, p. 152. **) Psykologi, p. 285—296.