Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXV. Det sociale Spørgsmaal. 237 mele sin Kage saa godt som muligt under den almindelige Kamp af alle mod alle. I Tanken om det ideale Samfund, om Humanitetsriget ligger derimod Fordringen om, at ethvert menneskeligt Væsen skal være mere end Middel, skal indtage sin ejendommelige og selvstændige Plads i det store Menneske- rige*). Det strider mod Idealet af et menneskeligt Samfund, naar et større eller mindre Antal menneskelige Væsener blot staar som passiv Masse, som underordnede Midler og Red- skaber, hvis Nydelse og Lidelse ikke tages med i Beregning, naar Regnskabet for socialt Fremskridt eller Tilbagegang skal gøres op. Saa længe Begrebet Masse endnu kan anvendes paa menneskelige Væsener, saa længe er Maalet ikke naat og mere eller mindre betænkelige Disharmonier ere til Stede. Masse er inden for et Samfund det, der ikke er optaget med i Organisationen, ikke er nogen levende og virkende Bestanddel af Samfundet. I Massen udviskes og forsvinde de enkelte Personligheder og staa ikke som ejendommelige Kraftpunkter. Hvor der er Masse, kommer Personligheden ikke til sin Ret. Hverken den Enhed eller den Mangfoldighed, som et fuld- komment Samfund forudsætter, kan derfor være til Stede: Enheden ikke, fordi Samfundet spaltes i Dele, der ikke hænge organisk sammen, men maaske endog staa fjendtlige over for hverandre; — Mangfoldigheden ikke, fordi de enkelte Person- ligheders Selvstændighed forsvinder. 4. Men kan det nu være anderledes? — Der gives dem, som besvare dette Spørgsmaal med nej. Deres Tankegang er omtrent følgende. — Der hersker i Samfundslivet som i Naturlivet bestemte Love, som ikke kunne trodses. En saadan Lov er Loven om Tilbud og Efterspørgsel. Det nytter ikke at opbyde den største Anstrengelse, naar det Resultat, man opnaar, ikke er efterspurgt; vi faa for vort Arbejde kun, hvad der kan gives paa Markedet. Under denne Lov maa særlig de komme til at lide, der møde paa Markedet med deres blotte Arbejdskraft. De ville ikke kunne naa en be- trygget materiel Existents, og de ville ikke have Tid og Kraft *) I min Afhandling »Forestillingen om Retfærdighed i dens historiske Hovedformer« (Nationaløkonomisk Tidsskrift 1873) har jeg udviklet denne Tanke og dens Betydning for det sociale Spørgsmaal.