Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238 XXV. Det sociale Spørgsmaal.
tilovers til at blive delagtige i den aandelige Kultur. Dette
kan ikke være anderledes, og det har aldrig været anderledes.
Paa den anden Side er det nødvendigt, at det materielle
Arbejde udøves. Samfundets materielle Fornødenheder maa
skaffes til Veje af den store Masse, for at en lille Skare kan
arbejde paa den aandelige Kultur. Den højere Kultur har til
alle Tider kun været tilgængelig for en lille Kreds, der har
været begunstiget af Lykken og har kunnet udvikle sig har-
monisk og alsidig uden at behøve at trælle for det materielle
Behov. For at Lyset kan falde klart over denne Menneske-
slægtens Elite, maa den store Masse ligge i Mørket. Det vil
ikke en Gang være heldigt, om der spredes for meget Lys fra
den snevre Kreds ud i den store. Det er en naturlig Ar-
bejdsdeling, at nogle tænke, andre arbejde, og Tænkning vil
let gøre Arbejdet mindre godt eller vil vække Utilfredshed og
Uro og derved forstyrre den sunde Orden. Alligevel give de
udvalgte Mængden mere, end de modtage fra den, saa man
kan ikke tale om Hjerteløshed og Umenneskelighed hos hine..
Og for saa vidt de, der høre til den store Masse, ikke finde
det Liv, de ere henviste til at føre, værdt at leve, maa de
henvises til Kirketroen og trøste sig ved Haabet om et andet
og bedre Liv, i hvilket de kunne finde Oprejsning for hvad
de her have lidt. — En Opfattelse som denne er ikke ual-
mindelig. Den er i en særlig klassisk Form bleven udtalt af
den tyske Historiker Treitschke. Den er især hyppig hos
Bureaukrater og konservative Politikere.
Som Modstykke til den kan følgende Betragtningsmaade
fremføres. — De saa kaldte sociale Naturlove, man beraaber
sig paa, ere kun Udtryk for en Samfundsorden, som til Dels
endog er bragt i Stand ved Vold og Overgreb. At nogle
Individer have saa stort Forspring i den store Konkurrence,
skyldes en Uretfærdighed, det maa være muligt at korrigere.
Med hvilken Ret taler man egentlig her om en Samfunds-
orden? I Konkurrencen mellem de menneskelige Individer
hersker egentlig kun den dyriske Kamp for Tilværelsen, blot
i en noget maskeret Form. Det nuværende Samfund er aldeles
ikke bygget paa etiske og humane Principer, men paa Magt
og Egoisme. Det maa aldeles opløses. Der maa skaffes bar
Grund, saa kunne vi altid tale om, hvad der skal bygges i