Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
I. Positiv Moralitet og videnskabelig Etik.
I der tidligere stod i det umiddelbare Instinkts Tjeneste. Al
sund aandelig Udvikling bestaar jo i, at der overføres Energi
fra lavere til højere Formaal. Intet frembringes af intet.
Den videnskabelige Etik vil ikke og kan ikke sætte sig i
den positive Moralitets Sted. Den vil kun begrunde, udvikle
og udvide den. Vi søge i den videnskabelige Etik kun at
forstaa os selv, at blive klare over, efter hvilke Principer vi
føre vort Liv, og at bringe disse Principer til større Klarhed
og indbyrdes Harmoni. Der finder i det menneskelige Aands-
liv en stadig Vexelvirkning Sted mellem det bevidste og det
ubevidste, saa vel som mellem Erkendelse, Følelse og Villie
indbyrdes. Hvad der erhverves paa ét Omraade, kan komme
alle andre aandelige Omraader til Gode.
4. Der maa skelnes mellem to Opgaver for den viden-
skabelige Etik. Denne er dels en historisk, dels en filosofisk
Videnskab. Den historiske eller sammenlignende Etik
søger at fremstille den positive Moralitet saaledes som den
fremtræder hos et givet Folk til en given Tid, at paavise,
hvilken Udvikling den under forskellige Forhold undergaar, og
at sammenligne de forskellige Former, den kan antage hos
forskellige Folk og til forskellige Tider. Den søger at finde
Aarsagerne til disse forskellige Udviklingstrin og Former i be-
stemte fysiske, psykologiske og historiske Forhold. Den
filosofiske Etik har ikke Beskrivelse og Forklaring af
givne etiske Fænomener, men Vurdering af saadanne til Op-
gave. Den er en praktisk Videnskab og forudsætter, at vi
have stillet os Formaal, som skulle virkeliggøres gennem
menneskelige Handlinger. Enhver etisk Dom forudsætter et
saadant Formaal, ti Følelsen sættes kun i Bevægelse ved
Synet af eller Tanken om en Handling, naar denne enten
fremmer eller hæmmer noget, hvis Bestaaen og Fremgang
ligger os paa Hjerte.
Det historisk udviklede er ikke uden videre etisk beret-
tiget. Vi. kunne forstaa, hvorledes den positive Moralitet har
udviklet sig til den Form, den har antaget i vort Land og til
vor Tid, og dog kunne vi bryde Staven over den i større
eller mindre Omfang. Den historiske Etik kan kun lære os
hvad der faktisk bestaar, og hvorledes det er blevet et be-
staaende; men naar man ikke antager, at det virkelige som