Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
8 I. Positiv Moralitet og videnskabelig Etik. I der tidligere stod i det umiddelbare Instinkts Tjeneste. Al sund aandelig Udvikling bestaar jo i, at der overføres Energi fra lavere til højere Formaal. Intet frembringes af intet. Den videnskabelige Etik vil ikke og kan ikke sætte sig i den positive Moralitets Sted. Den vil kun begrunde, udvikle og udvide den. Vi søge i den videnskabelige Etik kun at forstaa os selv, at blive klare over, efter hvilke Principer vi føre vort Liv, og at bringe disse Principer til større Klarhed og indbyrdes Harmoni. Der finder i det menneskelige Aands- liv en stadig Vexelvirkning Sted mellem det bevidste og det ubevidste, saa vel som mellem Erkendelse, Følelse og Villie indbyrdes. Hvad der erhverves paa ét Omraade, kan komme alle andre aandelige Omraader til Gode. 4. Der maa skelnes mellem to Opgaver for den viden- skabelige Etik. Denne er dels en historisk, dels en filosofisk Videnskab. Den historiske eller sammenlignende Etik søger at fremstille den positive Moralitet saaledes som den fremtræder hos et givet Folk til en given Tid, at paavise, hvilken Udvikling den under forskellige Forhold undergaar, og at sammenligne de forskellige Former, den kan antage hos forskellige Folk og til forskellige Tider. Den søger at finde Aarsagerne til disse forskellige Udviklingstrin og Former i be- stemte fysiske, psykologiske og historiske Forhold. Den filosofiske Etik har ikke Beskrivelse og Forklaring af givne etiske Fænomener, men Vurdering af saadanne til Op- gave. Den er en praktisk Videnskab og forudsætter, at vi have stillet os Formaal, som skulle virkeliggøres gennem menneskelige Handlinger. Enhver etisk Dom forudsætter et saadant Formaal, ti Følelsen sættes kun i Bevægelse ved Synet af eller Tanken om en Handling, naar denne enten fremmer eller hæmmer noget, hvis Bestaaen og Fremgang ligger os paa Hjerte. Det historisk udviklede er ikke uden videre etisk beret- tiget. Vi. kunne forstaa, hvorledes den positive Moralitet har udviklet sig til den Form, den har antaget i vort Land og til vor Tid, og dog kunne vi bryde Staven over den i større eller mindre Omfang. Den historiske Etik kan kun lære os hvad der faktisk bestaar, og hvorledes det er blevet et be- staaende; men naar man ikke antager, at det virkelige som