Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
246 XXVI. Udviklingsmuligheder. delende Retfærdighed har gjort et Skridt fremad. — Bedst ville saadanne Foreninger naturligvis kunne virke for den hele Arbejderstand, naar de omfatte mange forskellige Arbejdsgrene. Derved udvides Blikket og Sympatien. Man vilde med større Ret kunne indvende mod dem, at de grundlægge et Aristokrati inden for Arbejderklassen ved kun at ville optage dygtige og udlærte Arbejdere. Men hertil er at svare, at al social Udvikling foregaai’ lagvis. Hele Massen kan ikke organiseres paa én Gang. Det er et stort Fremskridt, naar foreløbig de øverste Lag komme med i Ud- viklingen. De andres Tid maa da senere komme. Historien ender ikke i Morgen, lige saa lidt som den begyndte igaar. 4. Med alle deres Fortrin repræsentere Fagforeningerne dog kun en enkelt Stands Interessei’. Og naar de ved deres Organisation af Arbejderne gøre Mægling mellem disse og Arbejdsgiverne mulig, saa forudsætter Mægling altid forud- gaaende Strid og Modsætning, Da nu paa den anden Side Mægling kun kan lykkes, naar der kan paavises fælles Interesser, saa ligger det nær at spørge, om der ikke kunde gives frie Associationer mellem Arbejdere o g Arbej dsgivere, lige saa vel som mellem Arbejdere indbyrdes. Og saadanne finde vi ogsaa i den nyeste Tid. Kloge og sympatisk stemte Ar- bejdsgivere, som ikke blot ærgre sig over Tabene ved Striker og Lock-out’er, men sørge over den Bitterhed og Ufred, den nuværende Arbejdsordning saa ofte fører med sig, have indført at give Arbejderne Del i Udbyttet for derved at knytte dem nøjere til deres Gerning*). En vis bestemt Del af Udbyttet er forbeholdt Arbejdsgiveren; af Resten fradrages derpaa en Sum til Reparation af Maskiner og Udvidelse af Bedriften; og hvad derefter bliver tilbage, deles i to Dele, af hvilke den ene tilfalder Arbejdsgiverne, den anden fordeles mellem Arbejderne i Forhold til den Løn, de oppebære. Desuden gives der Arbejderne Adgang til at købe sig Andele i Forretningen. — Saaledes er i det mindste Ordningen ved nogle af disse Associa- tioner. *) Stanley Jevons: On Industrial Partnerships. (Methods of Social Reform, p. 122—155). — Stuart Mill: Principles of political Economy. IV, 7, 5.