Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXVI. Udviklingsmuligheder. 247 Saadanne Andelsforeninger skyldes Arbejdsgiveres Initiativ; men deres Opstaaen er dog ikke en Naadessag. I Fag, som egne sig for denne Ordning, — og det er især dem, hvor Arbejdernes Paalidelighed ved Arbejdets Udførelse og ved Behandlingen af Maskiner og Redskaber er af stor Be- tydning, — i saadanne Fag vil ogsaa Arbejdsgiveren staa sig ved at stifte Samfund med deres Arbejdere. Lige som Liv- egenskabets Ophævelse blev til Fordel for Besidderne, saaledes vil Fremskridtet ogsaa her lønne sig. Arbejdernes forøgede Flid og Omhu, den Maade, hvorpaa de indbyrdes kontrollere hverandre, den Fred og Tillid, som hersker hos alle, Und- gaaelsen af Arbejdsstansninger, — alt dette bringer materiel og aandelig Vinding med sig. — Det er ikke blot Arbejderne, det er ogsaa Arbejdsgiverne, der trænge til at opdrages. Det sociale Spørgsmaal kan kun bringes sin Løsning nærmere, naar Arbejdsgiverne betragte deres Stilling som en social Opgave, der medfører sociale Pligter. Til disse Pligter hører ikke blot det at levere visse Produkter saa godt og billig som muligt, men ogsaa det at lede det lille Samfund, i hvis Spidse de staa, frem til større materiel og aandelig Velfærd. Arbejds- givere kunne anvende en Art social Rovdrift af fordærvelig Art. Saaledes naar de anlægge Fabriker, trække en Mængde Arbejdei’e til, høste det størst mulige Udbytte af Driften — og derpaa stanse det hele, enten fordi de have tjent nok, eller fordi det ikke betaler sig. Arbejderne afskediges og staa nu, maaske med store Familier, brødløse og arbejdsløse. Hele den Aand, i hvilken Arbejdsgivernes Virksomhed udøves, er derfor af største Betydning, og de sociale Forholds Fremtid beror for en stor Del paa deres, ikke blot, som det saa ofte farisæisk hedder, paa Arbejdernes etiske Egenskaber. Det er ikke Velgørenhed og store Opofrelser, der kræves. Det vigtigste vil her være et skarpt, af Sympati ledet Blik for de fælles Interesser. Det er muligt, at det har lange Udsigter, inden saadanne Egenskaber udvikle sig. Det er nu én Gang saaledes, at de utilfredse snarere forbedre sig end de tilfredse. Og det vilde i hvert Tilfælde ikke være heldigt, om Arbejderne vilde indskrænke sig til at vente taalmodig, indtil det sker. Derved vilde deres egen Udvikling og deres Selvstændighed lide. Maaske har ogsaa Stuart Mill Ret, naar han mener,