Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXVI. Udviklingsmuligheder.
247
Saadanne Andelsforeninger skyldes Arbejdsgiveres
Initiativ; men deres Opstaaen er dog ikke en Naadessag. I
Fag, som egne sig for denne Ordning, — og det er især dem,
hvor Arbejdernes Paalidelighed ved Arbejdets Udførelse og
ved Behandlingen af Maskiner og Redskaber er af stor Be-
tydning, — i saadanne Fag vil ogsaa Arbejdsgiveren staa sig
ved at stifte Samfund med deres Arbejdere. Lige som Liv-
egenskabets Ophævelse blev til Fordel for Besidderne, saaledes
vil Fremskridtet ogsaa her lønne sig. Arbejdernes forøgede
Flid og Omhu, den Maade, hvorpaa de indbyrdes kontrollere
hverandre, den Fred og Tillid, som hersker hos alle, Und-
gaaelsen af Arbejdsstansninger, — alt dette bringer materiel
og aandelig Vinding med sig. — Det er ikke blot Arbejderne,
det er ogsaa Arbejdsgiverne, der trænge til at opdrages. Det
sociale Spørgsmaal kan kun bringes sin Løsning nærmere,
naar Arbejdsgiverne betragte deres Stilling som en social
Opgave, der medfører sociale Pligter. Til disse Pligter hører
ikke blot det at levere visse Produkter saa godt og billig som
muligt, men ogsaa det at lede det lille Samfund, i hvis Spidse
de staa, frem til større materiel og aandelig Velfærd. Arbejds-
givere kunne anvende en Art social Rovdrift af fordærvelig
Art. Saaledes naar de anlægge Fabriker, trække en Mængde
Arbejdei’e til, høste det størst mulige Udbytte af Driften — og
derpaa stanse det hele, enten fordi de have tjent nok, eller
fordi det ikke betaler sig. Arbejderne afskediges og staa nu,
maaske med store Familier, brødløse og arbejdsløse. Hele
den Aand, i hvilken Arbejdsgivernes Virksomhed udøves, er
derfor af største Betydning, og de sociale Forholds Fremtid
beror for en stor Del paa deres, ikke blot, som det saa ofte
farisæisk hedder, paa Arbejdernes etiske Egenskaber. Det er
ikke Velgørenhed og store Opofrelser, der kræves. Det vigtigste
vil her være et skarpt, af Sympati ledet Blik for de fælles
Interesser. Det er muligt, at det har lange Udsigter, inden
saadanne Egenskaber udvikle sig. Det er nu én Gang saaledes,
at de utilfredse snarere forbedre sig end de tilfredse. Og
det vilde i hvert Tilfælde ikke være heldigt, om Arbejderne
vilde indskrænke sig til at vente taalmodig, indtil det sker.
Derved vilde deres egen Udvikling og deres Selvstændighed
lide. Maaske har ogsaa Stuart Mill Ret, naar han mener,