Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
248 XXVI. Udviklingsmuligheder. at »længe førend de højere Klasser kunne blive tilstrækkelig forbedrede til at kunne udøve et beskyttende Regimente, ville de lavere Klasser være saa meget forbedrede, at de ikke kunne regeres paa denne Maade«. 5. Foruden Fagforeninger og Andelsforeninger maa vi omtale en Art fri Association, som endnu mere end de to nævnte gaar ud paa at ophæve Forskellen mellem Arbejds- giver og Arbejder, og mellem intelligent og fysisk Arbejde. Det er Produktionsforeningerne, Forbindelser af Arbejdere, der med sammensparede eller overladte Penge selv købe Pro- duktionsmidlerne og siden fordele Udbyttet mellem sig*). Disse Foreninger vidne om den Energi, Intelligents og Op- ofrelsesevne, der kan findes hos Arbejderne, og indeholde allerede derved et godt Varsel for Fremtiden. For at naa deres Maal underkaste de Arbejdere, der stifte disse Foreninger, sig Savn og Møje, og desuden en Tvang og en Disciplin, som Mænd, der arbejde i andres Tjeneste, ikke vilde finde sig i. De have ofte formaat at arbejde sig frem trods al den Mod- stand, Autoriteterne lagde dem i Vejen. Der er hos Del- tagerne i disse Foreninger vakt en Interesse for Oplysning, saa vel som en Moralitet, der ikke vilde kunne frembringes ved Prædikener eller ved Afholdenhedsforeninger. De forudsætte dog Egenskaber, som foreløbig kun ville være til Stede hos ganske faa. Det har vist sig, at de kun trives, hvor der begyndes med selvsparede Midler, medens Understøttelse fra Staten eller fra Private ikke virkede heldig. Det vil — i det mindste foreløbig — kun blive en lille Elite, som paa denne Maade vil arbejde sig frem. Og ofte ende Produktionsforeningernes heldige Stiftere, naar de ikke besjæles af stor og varig Entusiasme, som Kapitalister og Arbejds- givere, der tage andre Arbejdere i deres Tjeneste paa de gængse Vilkaar. Først efter Haanden som Arbejderklassen gaar fremad i Selvstændighedsfølelse, Intelligents og kameratlig Sympati, vil denne Art Associationer faa større Udbredelse og Betydning. *) Stuart Mill: Principles of political Economy. IV, 7, 6. — L. Brentano: Die christlich-soziale Bewegung in England. Leipzig 1883.