Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXVI. Udviklingsmuligheder.
257
(1877)., at stille Arbejderklassen (hvorved menes de materi-
elle Arbejdere: Genterprogrammet kalder den Proletariatet)
i Modsætning til alle andre Klasser. Det kan være berettiget
i Kampens Hede; men dersom Følelsen af Modsætning og
Sondring over for det øvrige Samfund næres for stærkt,
spærres den eneste Vej til bedre Tilstande.
Ikke fysisk Arbejde alene er Kilde til Rigdom og Kultur.
Det største Kulturarbejde er øvet paa det aandelige Omraade.
Naturligvis ni aa de materielle Fornødenheder tilfredsstilles,
for at man kan arbejde. Og meget aandeligt Arbejde be-
høver materiel Hjælp. Organisten vilde være hjælpeløs uden
Bælgetræder. Men det er dog ikke Bælgetræderen, der er
»Kilde« til Musiken. — Socialismen sætter ogsaa fri Tænken
og Forsken og offentlig Undervisning paa sit Program. Den
maa da anerkende, at hele den aandelige Atmosfære, i hvilken
Arbejderen lever, er af den største Betydning for liam. Den
ensomste Forsker kan sende Tanker ud i Verden, som ved
deres Indflydelse paa den almindelige Livsopfattelse og den
offentlige Mening kan bestemme Kulturens Gang i langt højere
Grad end mange Tusinders materielle Arbejde. Dette er nu
én Gang saa, og ingen Programmer kunne hindre .det. Hvis
Fremtidsudviklingen skal gaa i en sund Retning, maa man
stræbe efter at forminske Afstanden mellem materielt og
aandeligt Arbejde. Men en saadan Bestræbelse kan ikke
lykkes, naar Arbejderklassens Modsætning til alle andre
Klasser saa skarpt betones, som det i Regelen sker. — Det
skal indrømmes, at de »andre« Klasser, de Klasser, der hidtil
næsten udelukkende have været stillede saaledes, at de have
kunnet paatage sig aandeligt Arbejde, ikke altid have vist
den Adfærd over for Arbejderklassen, som deres Pligt paabød.
Fordomme af forskellig Art og Mangel paa Sympati have
hindret dem i at anerkende deres Ret. Her ligger den vig-
tigste Skyld for Misforholdet. Men vi spørge her ikke først
og fremmest efter Skylden. Vi diskutere den socialistiske
Teori og bebrejde den, at den slaar en skarpere Modsætning
fast, end der bøi' være og end der behøver at være.
Det maa ogsaa bemærkes, at inden for de materielle
Arbejderes egen Klasse kommer en lignende Modsætning frem
som den, der hidtil har bestaaet mellem materielle og aande-
Høffding: Etik. 17