Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
258 XXVI. Udviklingsmuligheder. lige Arbejdere. Fagforeningerne, som Arbejderklassen skylder saa meget, have kun kunnet naa deres Maal ved at hævde Forskellen mellem lærte og ulærte Arbejdere. Organisationen omfatter kun dem, der have lært Haandværket. Huset kan ganske vist ikke bygges uden Haandlangere; men Murerne vilde dog forarges, dersom disse udstedte et Program, efter hvilket Haandlangerarbejdet var den egentlige Aarsag til Husets Opførelse. — Der opstaar her et nyt Arbejderspørgs- maal inden for Arbejdernes egen Kreds, og vi belæres paa ny om Umuligheden af, at det sociale Spørgsmaal kan løses én Gang for alle. Det vil følge Slægten i en uoverskuelig Fremtid. 12. At Problemet stedse vil blive stillet paa ny, hænger især sammen med en Omstændighed, som Socialisterne (selv de mest videnskabelige som Rodbertus) i Regelen skyde til Side*), nemlig det Naturinstinkt, som bevirker en Tendents til en stærkere Befolkningsforøgelse, end der altid svarer til Næringsmidlernes Forøgelse. Selv om Malthus skulde have overdrevet denne Tendents, saa virker der dog her aabenbart en Kraft, som stedse paa ny vil føre ud over enhver Lige- vægtstilstand, man kunde tænke sig til Veje bragt. (Smign. XXV, 2). Hvis det lykkedes at indrette en Ordning, ved hvilken Enhver trygt kunde se Fremtiden i Møde, vilde denne Tryghed blandt andet lægge sig for Dagen ved, at der stifte- des talrige Familier, saa at der snart igen kom overflødig Arbejdskraft, flere Hænder end der var Arbejde til, og flere Munde end der strax var Føde til. Dette er en simpel Følge af den samme Aarsag, som gør, at ogsaa nu Ægteskabernes Antal stige, ikke blot naar Kornpriserne stige, men allerede, naar der blot er Udsigt dertil, eller i det hele naar en for- haabningsfuld Stemning raader**). *) Smlgn. H. Soetbeer: Die Stellung der Sozialisten zur Mal- thusschen Bevölkerungslehre. Berlin 1886. **) »Efter en god Høst plejer Vielsernes og Fødslernes Antal at tiltage i betydelig Grad, og ligeledes omvendt at aftage efter en slet Høst. I det første Tilfælde er det endnu mere Haabet end den virkelige Besiddelse, der tilskynder til ny Familie- stiftelse, hvorfor man ikke finder den stærkeste Tilvæxt ved de absolut laveste Kornpriser, men ved dem, der staa i den mest