Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
262 XXVI. Udviklingsmuligheder. gelske Fabrikinspektører sige i en Beretning: forhen havde Herren ikke Tid til at tænke paa andet end Penge, og Ar- bejderne ikke Tid til at tænke paa andet end Arbejde. Den lange Arbejdstid gjorde Arbejderne til rent fysiske Væsener, idet al deres Fritid gik med til Søvn og Hvile for at faa Kraft til at tage fat paa ny. Fichte har med Rette sagt, at et Folks sande Rigdom bestaar i den Fritid, det raader over.*) Ti den Tid, der kan afses fra Arbejdet for de ma- terielle Fornødenheder, kan anvendes til en højere og friere Udvikling, til ædel Livsnydelse, til at virke i den ideelle Kulturs Tjeneste og føle sig som mere end et Hjul i et stort Maskineri. — Det kommer naturligvis an paa, hvorledes Fri- tiden benyttes, og man kan ikke undre sig over, at den ikke lige strax eller altid benyttes saa godt som muligt. Der maa vækkes Drift og skaffes Midler til højere Udvikling. Her bliver Undervisningsvæsenet, baade det af Staten ledede og det af frie Kræfter besørgede, af største Betydning, og ikke mindst alt hvad der kan gøres for at udbrede og tilfredsstille Sansen for Kunst- og Naturskønhed. Gennem Deltagelse i det politiske Liv udvikles Følelsen af borgerlige Pligter og Rettigheder og af at arbejde med i det hele Samfunds Tjeneste. c) Staten kan fremdeles øve en udlignende Indflydelse paa de sociale Modsætninger gennem Ordningen af Finants- og Skattevæsenet. Man har endog**) dateret en ny Periode i Skattevæsenets Historie fra den Tid af, da man begyndte at fremhæve denne udlignende og fordelende Virkning af Skatte- ordningen som et Hovedsynspunkt. Det er den »socialpoli- tiske« Skatteteori, som anlægger dette Synspunkt ved Siden af det blot finantsielle. — Herhen hører ogsaa en stærkere Beskatning af Arv og Afskaffelse af Arv gennem Sidelinier. *) System der Rechtslehre (1812). Nachgelassene Werke. II, p. 543: »Das Eigenthuni des Ganzen [ist] die Musse, die allen nach vollbrachter Arbeit bleibt«. — Smlgn. L. Brentano: Die Ar- beitergilden der Gegenwart. II, p. 356: »Die Frage nach der Länge des Arbeitstages ist eine Frage nach dem Stand der Civilisation«. “) Adolf Wagner: Direkte Steuern. (Schönbergs Handbuch II). p. 169 . 259. Smlgn. ogsaa Jhering: Der Zweck im. Recht. 2. Aufl. I, p. 533.