Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXVI. Udviklingsmuligheder.
261
de herskende Stænder. Adam Smith klagede i sin Tid over,
at Mestrene maatte indgaa Forbund om at nedsætte Arbejds-
lønnen, medens Arbejderne ikke maatte indgaa Forbund om
ikke at arbejde under en vis Betaling.*) Den nyeste tyske
Lovgivning anerkender paa lignende Maade Arbejdsgivernes
Lavsforeninger, men ikke Arbejdernes tilsvarende Foreninger,
og den megen Tale om at genoprette de gamle Lav gaar i
Virkeligheden ud paa at gøre Arbejderne afhængige af Ar-
bejdsgiverne.**)
b) Staten har erkendt det som sin Pligt at beskytte
Arbejdernes Frihed, Sundhed, Sikkerhed og Moralitet over for
Arbejdsgivernes Vilkaarlighed. Efter en haard Kamp gik —
først i England — den saa kaldte Fabriklovgivning igennem,
der regulerer Sikkerheds- og Sundhedsforanstaltninger i Fa-
briker og Bjergværker, bestemmer Arbejdstidens Længde, fast-
sætter Grænser og nærmere Bestemmelser for Kvinders og
Børns Arbejde, forbyder Arbejdslønnens Udbetaling paa Værts-
huse og fordrer den udbetalt i rede Penge.***) —Lige som det
har vist sig, at det frie Arbejde er mere produktivt end
Slavearbejdet, saaledes har det ogsaa vist sig, at de gunsti-
gere Betingelser, som denne Lovgivning, der efter engelsk
Mønster ogsaa blev gennemført i andre Lande, har skaffet
Arbejderne, langt fra at skade Produktiviteten netop har for-
øget denne. Den har ikke blot, som selv Karl Marx ind-
rømmer, bevirket »Fabrikarbejdernes fysiske og moralske Gen-
fødelse«; men den større Friskhed og Kraft, hvormed der nu
kunde arbejdes, forøgede endog ofte Arbejdets Produktivitet.
Arbejdsgiverne selv fandt deres Regning derved og opgave
deres tidligere Modstand mod hvad de — karakteristisk nok
— havde kaldt Indgreb i deres personlige Frihed! — Særlig
har Indskrænkningen af Arbejdstiden været et stort Gode, og
det baade for Arbejdsgivere og for Arbejdere. Som de en-
*) Om Nationalvelstand. Dansk Overs. I, p. 202 f. —
**) L. Brentano: Die gewerbliche Arbeiterfrage. (Schönbergs
Handbuch I), p. 931 f. 970.
***) Gneist: Das Self-Government in England. 3 Aufl. p. 314 f.
— L. Brentano: Die gewerbl. Arbeiterfrage. (Schönbergs
Handbuch I). p. 973. — K. Marx: Das Kapital. 2 Aufl. I,
p. 224—314.