Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XXVI. Udviklingsmuligheder. 261 de herskende Stænder. Adam Smith klagede i sin Tid over, at Mestrene maatte indgaa Forbund om at nedsætte Arbejds- lønnen, medens Arbejderne ikke maatte indgaa Forbund om ikke at arbejde under en vis Betaling.*) Den nyeste tyske Lovgivning anerkender paa lignende Maade Arbejdsgivernes Lavsforeninger, men ikke Arbejdernes tilsvarende Foreninger, og den megen Tale om at genoprette de gamle Lav gaar i Virkeligheden ud paa at gøre Arbejderne afhængige af Ar- bejdsgiverne.**) b) Staten har erkendt det som sin Pligt at beskytte Arbejdernes Frihed, Sundhed, Sikkerhed og Moralitet over for Arbejdsgivernes Vilkaarlighed. Efter en haard Kamp gik — først i England — den saa kaldte Fabriklovgivning igennem, der regulerer Sikkerheds- og Sundhedsforanstaltninger i Fa- briker og Bjergværker, bestemmer Arbejdstidens Længde, fast- sætter Grænser og nærmere Bestemmelser for Kvinders og Børns Arbejde, forbyder Arbejdslønnens Udbetaling paa Værts- huse og fordrer den udbetalt i rede Penge.***) —Lige som det har vist sig, at det frie Arbejde er mere produktivt end Slavearbejdet, saaledes har det ogsaa vist sig, at de gunsti- gere Betingelser, som denne Lovgivning, der efter engelsk Mønster ogsaa blev gennemført i andre Lande, har skaffet Arbejderne, langt fra at skade Produktiviteten netop har for- øget denne. Den har ikke blot, som selv Karl Marx ind- rømmer, bevirket »Fabrikarbejdernes fysiske og moralske Gen- fødelse«; men den større Friskhed og Kraft, hvormed der nu kunde arbejdes, forøgede endog ofte Arbejdets Produktivitet. Arbejdsgiverne selv fandt deres Regning derved og opgave deres tidligere Modstand mod hvad de — karakteristisk nok — havde kaldt Indgreb i deres personlige Frihed! — Særlig har Indskrænkningen af Arbejdstiden været et stort Gode, og det baade for Arbejdsgivere og for Arbejdere. Som de en- *) Om Nationalvelstand. Dansk Overs. I, p. 202 f. — **) L. Brentano: Die gewerbliche Arbeiterfrage. (Schönbergs Handbuch I), p. 931 f. 970. ***) Gneist: Das Self-Government in England. 3 Aufl. p. 314 f. — L. Brentano: Die gewerbl. Arbeiterfrage. (Schönbergs Handbuch I). p. 973. — K. Marx: Das Kapital. 2 Aufl. I, p. 224—314.