Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

260 XXVI. Udviklingsmuligheder. Den har forstaaet at vække og begejstre Arbejderne; den har rettet deres Tanker mod Idealer og Opgaver, der omfatte langt mere end den snevre Kreds, i hvilken den isolerede individu- elle Selvopholdelsesdrift bevæger sig. Uden et stort Fremtids- billede kan ingen social Bevægelse gaa for sig. Skyggesiderne og Illusionerne i dette Billede ville kunne rettes under den videre Udvikling. Socialismen maa lære at skelne mellem Ideal og Virkelighed. Idealet behøver ikke at miste sin drivende Kraft, fordi man ikke tilslører og overser de virkelige Forhold. Og den maa navnlig lære, at hvis den har en Frem- tid, kommer denne væsentlig gennem det frie Arbejde og den frie Association, selv om Staten meget vel i langt højere Grad, end vi nu ere vante til at tænke os, kan træde beskyttende, hjælpende, udlignende og opdragende til. 14. Som allerede berørt (9) griber Statsmagten uafbrudt ind i den sociale Udvikling, selv hvor man ikke bliver sig det tydelig bevidst. Der gives ikke en eneste Side af den poli- tiske Ordning (Forfatning, Administration, Finants-, Rets- og Militærvæsen, Kirke- og Undervisningsvæsen), som ikke paa en eller anden Maade bliver af bestemmende Indflydelse paa Arbejdsforholdenes Ordning. Et stort Fremskridt vilde det allerede være, om man blev sig dette tydeligere bevidst, saa at denne saare væsentlige Side ved de politiske Spørgsmaal blev dragen mere frem. Det er dog de politiske Spørgsmaals sociale Betydning, som først giver dem virkelig Interesse. Hvor denne Betydning helt er tabt af Syne, er den politiske Strid enten en rent personlig Strid om Magten, eller en Strid om blotte Formaliteter. — Vi skulle her nævne nogle Punkter, hvor Staten uden at krænke Frihedsprincipet kan udrette meget i Henseende til Arbejdets Ordning og Udbyttets For- deling. a) Aller først maa fremdrages Fordringen om, at del- vises simpel Refærdighed. De store Tyve ere endnu i mange Henseender heldigere stillede end de smaa. Man ser med mistænksomme Blikke paa Bevægelser i Arbejdernes Kredse, som man i andre Kredse af. Samfundet ikke vilde lægge Hin- dringer i Vejen. Den Modstand, som er bleven gjort mod Arbejdernes Ret til personlig Frihed og deres Forsamlings- og Foreningsret, har ikke kunnet stemme dem venlig over for