Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

264 XXVI. Udviklingsmuligheder. 15. Socialismen ophæver ikke absolut Privatejendom,., men indskrænker den til Brugs- og Nydelsesmidler. Kun da vilde der være fuldstændig Modstrid mellem Privatejendom og Socialisme, dersom man antog Ejendomsretten for ubetinget. Men en ubetinget Ejendomsret kan ikke paavises noget Steds i Historien. Ideen om den ubetingede Ejendomsret er en Fantasi, som Individualismen opstillede mod en vilkaarlig Statsmagts Luner. Til enhver Tid har Statsmagten grebet ind i den Enkeltes Besiddelse, naar fælles Interesser syntes at kræve det. Grænserne for disse Indgreb ere skiftende, ændre sig med de historiske Forhold. Selve Begrebet Privatej end om i den Udstrækning, i hvil- ken vi nu tage det, er forholdsvis nyt. Paa de primitive Kul- turtrin hersker Fællesskabet. Jagtgrundene ere fælles for hele Stammen, og hos agerdyrkende Stammer faar hver Familie aarlig sin Lod anvist, som Familiens Medlemmer dyrke i Fællesskab. Den første Privatbesiddelse er det Vildt, den Enkelte nedlægger, den Frugt, han høster, de Redskaber og Klæder, han selv skaffer sig. Den rørlige Ejendom gaar alt- saa forud for den urørlige. Først senere gaar Jord over til Privatejendom. Nødvendigheden af regelmæssig, efter en om- fattende Plan gennemført Dyrkning af Jorden, Arbejdets De- ling, den vaagnende Selvfølelse og Selvstændighedstrahg hos de enkelte Individer (smign. XI, 14), alt dette var Aarsager, der maatte medføre en Individualisering af Ejendommen. Den primitive Kultur kender egentlig kun en fælles Brugsret inden for Stammen eller Familien, og en Ejendomsret kun dér, hvor Stammer eller Familier støde sammen. Først med Statens Udvikling opstaar den individuelle Ejendomsret som den af Statsmagten anerkendte og beskyttede Besiddelse af materielle Goder. Men selve denne Anerkendelse og Beskyttelse, som er et uundværligt Moment i Ejendommens Begreb, viser, at Ejendomsretten ikke er ubetinget. Statsmagten knytter stedse bestemte Betingelser til sin Anerkendelse og sin Beskyttelse. Den sætter Skranker for Magten til at skalte og valte med Besiddelsen. Man har ikke Lov at bebygge sin Grund, dyrke sin Jord eller borttestamentere sine Penge som man selv vil, og man yder af hvad man besidder større eller mindre Bidrag til fælles Formaal. Den Magt, som ved sin Anerkendelse og