Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXVI. Udviklingsmuligheder. 265 Beskyttelse, gør den blotte Besiddelse til Ejendom, er den samme, som paalægger Skranker og Pligter; disse fremtræde altsaa ingenlunde som Indgreb i en fra først af absolut Ejen- domsret. Det er tilsidst etiske Hensyn, der begrunde baade Aner- kendelsen og Indskrænkningen. — En Bestemmelse af Græn- serne for de enkelte Individers Raadighed over materielle Goder er for det første nødvendig, for at Staten skal kunne løse sin mest elementære Opgave, nemlig at hævde Freden og Sikkerheden. Det er hertil ikke nok at fastslaa Grænsen mellem Stammers eller Familiers Raaderum. Efter som Ud- viklingen skrider frem, faar Staten at gøre med de enkelte Individer og deres indbyrdes Forhold og maa have Midler til at konstatere, hvor der har fundet Overgreb Sted imellem dem. — Dernæst er anerkendt og beskyttet Besiddelse en Betingelse for stadig, selvstændig og opofrende Virksomhed for Kulturens Formaal. At besidde Ejendom er at have et socialt Tillidshverv. Vel tilfredsstilles ogsaa den Enkeltes Selvstændighecls- og Magtfølelse derved; men den sociale Etik kan ikke betragte den Begrundelse som tilstrækkelig, der blot betragter Ejendommen som Personlighedens Forlængelse ud i Omverdenen. En saadan Forlængelse eller Breden er natur- ligvis berettiget, hvor den ikke fører til Strid og Sammenstød. Men den positive, sociale Betydning af den træder først frem, naar den Enkeltes Selv- og Magtfølelse tages i Samfundets Tjeneste. Ikke af den individuelle Personligheds Begreb i og for sig, men af den sociale Nødvendighed af at have saa mange frie, aktive Udgangspunkter for Kulturvirksomheden som muligt følger Privatejendommens etiske Karakter. Den Enkelte har end ikke selvindlysende Ret til det, han frem- bringer og erhverver ved eget Arbejde; ti dette Arbejde er ikke en Skabelse af intet; det er ikke blot betinget ved hans egen Evne og Villie; — at det kunde øves, og at det kunde blive frugtbringende for ham, skyldes Samfundets Beskyttelse og Hjælp. Som han altsaa med Taknemlighed og Pietet maa føle, hvad han skylder Samfundet, maa han ogsaa, naar han ser Tingene fra det etiske Synspunkt, opfatte sin Besiddelse som Middel til at øve en Virksomhed i Samfundets Tjeneste. Han er lige saa vel Embedsmand som de, Staten særlig be-