Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

266 XXVI. Udviklingsmuligheder. skikker, og har sit etiske Ansvar for Anvendelsen af hvad han ejer. Etisk set er der derfor ogsaa snevrere Grænser for Benyttelsen af Ejendommen, end der er fra den ydre Rets- ordens Synspunkt. De materielle Goder, som ere i den en- keltes Besiddelse, skal han gøre saa frugtbringende ikke blot for sig selv, men for Slægten som muligt. De tilhøre ham nu, men de kunne senere blive andre til Del. Han har der- for f. Ex. — selv om Lovgivningen ikke altid kan hindre det — ikke Ret til at udpine Jorden ved Rovdrift og derved for- ringe dens produktive Evne for Fremtiden.*) Det er en egoi- stisk Hensynsløshed over for de følgende Slægter. For en øjeblikkelig og personlig Fordels Skyld skyder man Slægtens blivende Gavn til Side. Ofte er det dog ligefrem Uvidenhed, der ligger til Grund, og vi have da et interessant Exempel paa, hvorledes forøget Indsigt kan forøge de etiske Pligter. Det var først Liebigs Lære om Planternes Trang til Mineral- stoffer, som godtgjorde Rovdriftens Skadelighed og paaviste Slægtens Solidaritet i Henseende til Jordens Brug. Meget, som nu er Privatejendom, kan tænkes en Gang i Tiden at blive Fællesejendom. Det kunde f. Ex tænkes, at det viste sig hensigtsmæssigt at inddrage al Jordejendom under Staten, for at Jordrenten kunde komme hele Samfundet til Gode. Hvis det da skete, vilde det ikke være noget Over- greb; det vilde være i Konsekvents af den Tankegang, paa hvilken Privatejendommens etiske Begrundelse beror. 16. Privatejendom af materielle Goder gør Handel, om- byttende Virksomhed nødvendig. I det socialistiske Samfund vilde der ingen Handel være: fra Centralmagtens Sæde (i hele Staten eller i den enkelte Kommune) vilde Produkterne og Nydelsesmidlerne fordeles omkring til de enkelte Individer, men der vilde ikke være nogen fra de utallige enkelte Indi- vider udgaaende Byttevirksomhed. Handel beror paa Virk- somhed af de frie, individuelle Kræfter, der her vise sig nok saa værdifulde som ved Produktionen. Det gælder for den, der sidder inde med Goder, han ikke selv bruger, at finde et *) Smign. G. A. Hagemann: Om Sukkerdyrkning og- Sukker- tilvirkning. (Studentersamfundets Smaaskrifter. Første Række. Nr. 4). København 1885.