Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
266
XXVI. Udviklingsmuligheder.
skikker, og har sit etiske Ansvar for Anvendelsen af hvad
han ejer. Etisk set er der derfor ogsaa snevrere Grænser for
Benyttelsen af Ejendommen, end der er fra den ydre Rets-
ordens Synspunkt. De materielle Goder, som ere i den en-
keltes Besiddelse, skal han gøre saa frugtbringende ikke blot
for sig selv, men for Slægten som muligt. De tilhøre ham
nu, men de kunne senere blive andre til Del. Han har der-
for f. Ex. — selv om Lovgivningen ikke altid kan hindre det
— ikke Ret til at udpine Jorden ved Rovdrift og derved for-
ringe dens produktive Evne for Fremtiden.*) Det er en egoi-
stisk Hensynsløshed over for de følgende Slægter. For en
øjeblikkelig og personlig Fordels Skyld skyder man Slægtens
blivende Gavn til Side. Ofte er det dog ligefrem Uvidenhed,
der ligger til Grund, og vi have da et interessant Exempel
paa, hvorledes forøget Indsigt kan forøge de etiske Pligter.
Det var først Liebigs Lære om Planternes Trang til Mineral-
stoffer, som godtgjorde Rovdriftens Skadelighed og paaviste
Slægtens Solidaritet i Henseende til Jordens Brug.
Meget, som nu er Privatejendom, kan tænkes en Gang i
Tiden at blive Fællesejendom. Det kunde f. Ex tænkes, at
det viste sig hensigtsmæssigt at inddrage al Jordejendom
under Staten, for at Jordrenten kunde komme hele Samfundet
til Gode. Hvis det da skete, vilde det ikke være noget Over-
greb; det vilde være i Konsekvents af den Tankegang, paa
hvilken Privatejendommens etiske Begrundelse beror.
16. Privatejendom af materielle Goder gør Handel, om-
byttende Virksomhed nødvendig. I det socialistiske Samfund
vilde der ingen Handel være: fra Centralmagtens Sæde (i
hele Staten eller i den enkelte Kommune) vilde Produkterne
og Nydelsesmidlerne fordeles omkring til de enkelte Individer,
men der vilde ikke være nogen fra de utallige enkelte Indi-
vider udgaaende Byttevirksomhed. Handel beror paa Virk-
somhed af de frie, individuelle Kræfter, der her vise sig nok
saa værdifulde som ved Produktionen. Det gælder for den,
der sidder inde med Goder, han ikke selv bruger, at finde et
*) Smign. G. A. Hagemann: Om Sukkerdyrkning og- Sukker-
tilvirkning. (Studentersamfundets Smaaskrifter. Første Række.
Nr. 4). København 1885.