Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XXVI. Udviklingsmuligheder. 267 Sted, hvor der er Trang til dem. Handelsaanden bestaar langt fra blot i den Kunst at sælge for mere hvad man. har købt for mindre; den væsentligste Side ved den er Evnen til at finde, hvor der er Fornødenheder at tilfredsstille. Det er naturligvis Egeninteresserne, som fra først af sætter denne Evne i Virksomhed, og dermed hænger de uheldige Sider ved Handelen og de Handlende sammen. Naar man, især i tid- ligere Tider, saaledes de græske Filosofer, de kristelige Kirke- fædre og Skolastikere, saa ned paa Handelen som en umo- ralsk Erhvervsvirksomhed, da var det, fordi den mentes at frembringe Smaalighed, Pengegriskhed, Troløshed og Hjerte- løshed.*) Man oversaa den store etisk - sociale Betydning, Handelen har ved at knytte Menneskene sammen gennem deres Interesser. Handelen er et Udtryk for, at det enkelte Men- neske og det enkelte Folk ikke er sig selv nok, hvorfor de af fri Tilskyndelse søge Supplering. Naar Baandet én Gang er knyttet, kan der derved være forberedt en videre gaaende Forbindelse. Allerede en varig Handelsforbindelse forudsætter et Tillidsforhold, som bygger ikke blot paa de egoistiske In- teresser, men ogsaa paa Karaktererne. Livlig Vexelvirkning og faste Baand mellem Individer af samme Folk og mellem forskellige Folkeslag knyttes paa denne Maade. Handelen har derfor spillet en stor Rolle i Kulturens Historie. Den har indledet Forbindelse og bragt gensidigt Kendskab til Veje mellem Mennesker, der ellers ikke vilde være komne i Berø- ring med hverandre. Den har ofte udvidet den snevre Hori- zont, inden for hvilken Blikket bevæger sig, før Trangen til og Muligheden af Vexelvirkning med fjernere Dele af Menne- heden er fremkommen. Især hvor der finder Søhandel Sted med fjerne Lande, fremmes et større Blik paa Livet og dets Forhold; mangehaande nye Tanker og Planer røre sig; nye Sæder og Indretninger blive bekendte, og der indledes en Frigørelse fra det tilvante og overleverede. Med Skibene og Karavanerne følge de usynlige Passagerer: gennem den mate- rielle Forbindelse bringes ogsaa Menneskenes Følelser og Tanker i Forbindelse. Den materielle Omsætning faar derved ogsaa *) Platon: Lovene. Fjerde Bog. p. 705 f.