Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXVII. Materiel og ideel Kultur. 269 Selvopholdelsestrang udfolde Tanke, Fantasi og Følelse sig og skabe ejendommelige Former, i hvilke de faa Luft og Udtryk. Her er intet fjernere Maal, som skal naas: den klare For- staaelse, det levende Fantasibillede, den inderlige og dybe Følelse have deres Værdi i sig selv. For saa vidt kunde Forholdet mellem materiel og ideel Kultur synes at være ganske simpelt: hin synes at forholde sig til denne som Middel til Maal. Man vilde ved at opfatte Sagen paa denne Maade kunne drage en klar Grænselinie mellem Nationaløkonomi og Etik, og mange Nationaløkonomer have forsøgt det, idet de ved produktivt Arbejde kun forstod, saadant, som til Veje bragte materielle Goder. Stuart Mill skelner saaledes mellem blivende Goder og saadanne Goder, som kun ere Midler, og blot Frembringelsen af disse sidste vil lian kalde produktivt Arbejde. Men han indrømmer, at Udviklingen af aandelige Evner kan være produktivt Ar- bejde, for saa vidt som Følgen deraf bliver, at vi lettere kunne skaffe os de materielle Midler vi behøve.*) Hvor skal saa Grænsen sættes? Gives der nogen som helst Udvikling af Tanke, Fantasi og Følelse, som ikke igen kan virke til- bage paa den materielle Kultur og lette Frembringelsen af materielle Goder direkte eller indirekte? Der finder et stadigt Kredsløb Sted mellem ideel Kultur og materiel Kultur. En højere Intelligents, en mere levende Fantasi, en inderligere Følelse forandrer Arbejdets Vilkaar og bestemmer dets Retning. Frie Bevægelser paa det aandelige Livs Omraade vække Haab, Dristighed og Energi til ogsaa at gaa fremad paa den mate- rielle Kulturs Omraade. Og paa den anden Side er det ma- terielle Arbejde ikke altid blot Middel til at frembringe et Produkt; det kan blive en Skole for Villien, en Form for- øvelse af Kræfterne. Hvis der er en Fremgang i det mate- rielle Arbejdes Vilkaar, maa den bestaa i, at Arbejdet, selv om dette ikke er en Leg, dog forbindes med en umiddelbar Tilfredsstillelse ved Kræfternes Brug. Mennesket er ikke blot et Nervevæsen, men ogsaa et Muskelvæsen; det har lige saa vel en Trang til at bruge sine legemlige Kræfter som til at ) Principles of political Economy. I, 3. 3—4.