Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

270 XXVII. Materiel og ideel Kultur. bruge sine aandelige Kræfter, og Tilfredsstillelsen af denne Trang er mere end blot Middel, lige saa vel som Tilfreds- stillelse af Erkendelsestrangen er det. Dersom det materielle Arbejde stedse kunde forbindes med en saadan umiddelbar Tilfredsstillelse, vilde Modsætningen mellem materiel og ideel Kultur falde bort i et væsentligt Punkt. Tilsidst gives der kun en eneste Vurdering. Baade ma- teriel og ideel Kultur faa deres Værdi ved at være Betingelser og Former for Fremgangen til den største Velfærd for saa mange som muligt. Alt hvad der direkte eller indirekte virker i denne Retning, er etisk set produktivt. Kulturudviklingens Sundhed beror paa det rette Forhold mellem materiel og ideel Kultur, mellem Arbejdet paa at sikre Livets materielle Grund- lag og Arbejdet paa Tankens, Følelsens og Fantasiens Udvik- ling. Den etiske Maalestok for Rigdom og Kultur er Fri- tiden, d. v. s. den Tid, som kan anvendes, og virkelig anvendes til ideelt Kulturarbejde. (Smign. XXVI, 14). 2. Vi ere dog endnu ikke komne videre, end at det aller meste Arbejde gaar ud paa at skaffe Midlerne til at leve. Det store Arbejde, som anvendes herpaa, er kun i meget ringe Grad umiddelbart tilfredsstillende og udviklende for Arbejderens Personlighed. Og den Fritid, vi have, og som alt for faa af os have, forstaa vi endnu ikke at bruge paa rette Maade. Paa laveste Trin af Existents gaar al Virksomhed ud paa Individets og Slægtens Opholdelse. Den Tid, som bliver til overs derfra, er Hviletid, som anvendes til at samle Kræfter til nyt Opholdelsesarbejde. Det betegner et betydningsfuldt Vendepunkt, naar Hviletiden kan anvendes til Virksomhed, som ikke er nødvendig. Da kan Livet faa en naturlig Rytme, ikke blot af fysisk Arbejde og fysisk Hvile, men af fysisk Arbejde og aandeligt Arbejde. Herpaa beror den kulturhisto- riske Betydning af Grækernes Fester og Jødernes Sabbat. Især er denne sidste af stor Betydning, da den synes at have fastslaaet Længden af den for de fleste naturlige Rytme.*) *) Den første Oprindelse til denne syv Dages Rytme er ubekendt. — Under den franske Revolution prøvede man paa at lade den syv Dages Rytme afløses af en ti Dages (Ugen af De-