Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXVIII. Videnskabelig Erkendelses etiske Betydning. 281 selv om han føler sig isoleret paa sia ensomme Post, og selv om han længe bliver miskendt og misforstaaet, fordi de andre ikke kunne faa Øje paa hvad han har set. Hans Tro paa Sandheden er tillige en Tro paa Sandhedens Betydning for Slægten. Videnskabens fremskridende Specialisering gør det sikkert vanskeligere og vanskeligere selv for Videnskabens egne Dyr- kere at skaffe sig et selvstændigt Overblik over dens Resul- tater. Men intellektuel Kultur forudsætter heller ikke, at alle vide alt. Der kan være en selvstændig intellektuel Dannelse i store Kredse, naar blot selve Tænkeevnen er udviklet. Trods Videnskabernes Forskellighed er det dog en og samme Tankekraft, med hvilken de alle arbejde, og det er en og samme Verden, de alle, hver fra sin Side, søge at trænge ind i. Derfor vil den, der paa fornuftig Maade er ført ind i et enkelt Omraade, let kunne bringes til at forstaa de Opgaver og Vanskeligheder, som frembyde sig paa andre Omraader. Der er visse Hovedtanker, som komme igen overalt hvor menneskelig Erkendelse arbejder, og som det er Filosofiens Opgave at fremdrage og udvikle. En saadan Tanke er Ideen om Tilværelsen som en lovbunden Sammenhæng. De forskel- lige Videnskaber søge hver at gennemtrænge sit Stykke af én eneste stor Aai’sagsrække. Til Ideen om Aai’sagssammen- hængen slutter sig Ideen om Udviklingen, der i sine Hoved- træk genfindes paa de forskellige Erfaringsomraader. I en lille Del af Verden kunne vi derfor studere den hele Verden og vinde en Forstaaelse af den. Der danner sig for vor Be- vidsthed et almindeligt Verdensbillede, hvis Huller de enkelte Videnskaber uafbrudt arbejde paa at udfylde. Selv den, der ikke kan ofre sig for videnskabelig Foi’sken, vil dog kunne danne sig en Forestilling om den Tilværelses Hovedlove, af hvilken han er et Led, og faa en Vejledning til at anlægge en universellere Betragtningsmaade paa sig selv og sit Liv, end det er muligt, saa længe han tror, at alt drejer sig om ham og om hans Interessers snevre Horizont. Ved at erkende sin Plads i Tilværelsen vil han ogsaa vinde i Selverkendelse. Derhos vil han styrkes i sin Tro paa Menneskeslægtens Enhed, naar han faar et Indblik i det store Fællesarbejde paa at danne Menneskeslægtens Verdensbillede, et Arbejde, der Slægt