Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXX. Kunsten og Livet. 295 hvor han er besjælet af sit eget Hjems og sin egen Tids Følelser og Forestillinger; kun da kan han tilegne sig hvad han ser og gengive det. Og paa den anden Side forstaar hvert Folk og hver Tid kun ret sig selv; hvad der skal paa- virke dem æstetisk maa være Kød af deres Kød og Blod af deres Blod. — Naturligvis kan det ikke nytte, at Kunsten er national og tidssvarende, naar den ikke er virkelig Kunst. Og dernæst gives der et fælles Tanke- og Følelsesindhold, som ethvert Folk og enhver Tid maa leve sig ind i og suge Næring af. Gennem Homer, Dante, Shakspere og Goethe leve vi den europæiske Menneskeheds aandelige Liv om igen. c. Religiøs Kultur. XXXI. Etik og religiøs Følelse. 1. Etiken maa, som tidligere (II, 3) udtalt, bygge paa saa faa Forudsætninger som muligt. Den maa ikke forlange nogen Særstilling i Videnskaben og ikke forsøge paa at rokke ved de Principer, Resultater og Hypoteser, som andre Viden- skaber opstille. Men saaledes som det religiøse Liv har ud- viklet sig i Menneskeslægten, har det været knyttet til An- tagelser og Dogmer, der stedse paa ny have ført til Strid med Videnskaben. Etiken kunde da synes at være henvist til at træde i Forhold til den religiøse Kultur som til et rent hi- storisk Fænomen, en fremmed Magt, som den maa regne med, som den kan kritisere og vurdere, men som den efter sin Natur og sine Forudsætninger ikke har noget Slægtskab med. Dog vilde dette være en forhastet Slutning. Ti for det første have de historisk fremtraadte Religioner, i hvert Tilfælde deres højere Former, hver til sin Tid været etiske Magter. Etiske Forestillinger have udgjort en væsentlig Del af de positive Religioners Indhold. Fra denne Side set