Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXL Etik og religiøs Følelse. 297 udgøres af alle de Erfaringer, vi have vundet, og alle de Forestillinger, vi have dannet os, om Tingenes Gang. Fra den intellektuelle og den æstetiske Følelse adskiller den kos- miske Livsfølelse sig ved sin personlige og reale Karakter. I Tankevirksomhed og Fantasi glemme vi os selv over hvad vi tænke og anskue; i organisk Livsfølelse have vi blot med os selv som organiske Væsner at gøre; men i den kosmiske Livsfølelse bestemmes vor Lyst eller Ulyst ved vor hele Per- sonligheds Stilling inden for Verdensudviklingen. 3. Den kosmiske Livsfølelse forudsætter en Verdens- anskuelse. Den behøver dog ikke noget stort Apparat af spekulative Hypoteser. Hvor saadanne Hypoteser udvikles, ville de endog ofte ved nærmere Undersøgelse vise sig snarere at være Følelsens Virkninger end dens Aarsager. Den kan lade sig nøje med de to Hovedtanker, som oven for (XXVIII, 5) fremhævedes som de vigtigste for den intellektuelle Kultur, nemlig Tanken om Tilværelsen som en lovordnet Sammenhæng og Tanken om Tilværelsen som en stor Udviklingsproces. Ethvert Led i den store Aarsagssammenhæng bæres af andre Led og bærer igen andre. Den Kraft, hvormed det udfylder sin Plads, kan det ikke have givet sig selv fra først af; det har modtaget den, og det maa i hvert Øjeblik paa ny modtage den for at kunne hævde sig. Selv i min mest ener- giske Villiesakt, hvor min personlige Ejendommelighed lægger sig stærkest for Dagen, og hvor min. Selvfølelse synes at have fastest Grund at bygge paa, selv dér forbruger jeg en Kapital, jeg ikke selv fra først af har bragt til Veje. Jeg er afhængig netop i min højeste Aktivitet, og des mere, jo mere Kraft denne lægger Beslag paa. Men Afhængigheden optræder ikke blot ved, at den Energi, jeg raader over, er mig given, men ogsaa ved, at den Energi, jeg raader over, er begrænset. Min Skæbne er indflettet i den store Udviklingsproces, og min Villie kan kun for en Del gribe bestemmende ind i denne. Jeg omtumles af Haab og Frygt under den store Bølgegang af Udvikling og Opløsning, Opstaaen og Forgaaen, som Naturen frembyder. Hvem har Ret, og paa hvis Side er Sejren, — hos den fremadstræbende, udviklende Tendents i Verden eller hos den hæmmende og opløsende Tendents?