Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

C. Staten. xxxvi. Folk og Stat. 1. Naar man vil stille Staten i skarp Modsætning til Familien og det frie Kultursamfund, er det den tvingende Magt, som tydeligst karakteriserer den. Men det er ogsaa kun, hvor hin Modsætning skal fremstilles i sin yderste Skarp- hed, at dette Moment træder saa stærkt frem. Magten staar stedse i Baggrunden; men livor den er det eneste sammen- holdende Baand, er Staten sin Opløsning nær. Statens Væsen træder først frem for os i sit hele Omfang, naar vi se, at den formaar at vække Følelser og Motiver, der eiidog kunne besejre dem, som Familieforhold og Kulturfbrmaal vække: som naar den Enkelte ofrer ikke blot sit eget Liv, men ogsaa Hensynet til sin Families Tarv i Statens Tjeneste, og naar Kunstneren og Videnskabsmanden underordne deres Fags Interesser under Fædrelandets Tarv. Saadanne Følelser kan Staten kun vække, fordi dens Bestaaen og dens Virksomhed ere nødvendige Betingelser for Opnaaelsen af store almen- menneskelige Formaal. Dette har allerede vist sig i det fore- gaaende, idet baade Undersøgelsen af Familien og af det frie Kultursamfund førte til at paapege Opgaver, som kun Staten kunde løse. For saa vidt have vi allerede i det foregaaende forudsat et bestemt Begreb om Staten, som det nu gælder nærmere at udvikle saaledes, at baade Modsætningen mellem Staten og de andre Samfundsformer og den nøje Sammen- Høffding: Etik. 22