Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXXVI. Folk og Stat. 343 ■en vis Kultur; materiel Virksomhed, Tanke- og Følelsesliv kunne til en vis Grad udfolde sig; men det hele har Tilfældig- hedens og Spredthedens Præg. En videre Udvikling er be- tinget ved Koncentration og fast Sammenhæng af alt hvad der hører til Folket. I Kampen for Tilværelsen bliver en saadan Koncentration af den største Betydning. Et Rige, som er splidagtigt med sig selv, kan ikke bestaa. Krigen har derfor til alle Tider været en Aarsag til fastere Organisation. Dog er det kun paa det mest elementære Trin, at Koncentrationen over for ydre Fare er det herskende Hensyn. Den Organisa- tion, som først til Veje bringes for at møde ydre Modstand, anvendes naturlig til at hjælpe og beskytte alle de Interesser og Formaal, som Folkets Liv omfatter. Allerede paa de primitive Udviklingstrin er der noget, som er stærkere end den blotte Magt og tager den i sin Tjeneste. Det er de uskrevne Love, som indeholdes i Folkets Sædvaner. (Smlgn. 2). Ordningen af lolkets Foiliold kan aldrig ske blot gennem Magtbud. Selve Magthaverne ere i deres Indre mere eller mindre betagne af Frygt eller Ærefrygt over for det ovsrlsvørøds. Ingen Magthaver staar saaledøs over sin Tid, at han ikke har sine Forbilleder og Præcedentser, han følger. I saadanne Forbilleder og Præcedentser have vi den primitive Form for Retten. Vi liave saaledes forskellige Momenter i Statens Begreb. Magten er Statens sidste Middel og Fundament; Retten er den Norm, som bestemmer Magtens Anvendelse; og Kulturen er det Formaal, som den af Retten ledede Magtanvendelse skal tjene. Og ved alle disse Momenter bliver endnu Spørgs- maalet om Statens etiske Betydning at opkaste. XXXVII. Ret og Moral. 1. Hvor Retten kun bestaar i de Sædvaner og Overleve- ringer, der uvilkaarlig beherske Livet, gør Modsætningen