Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

III. Etikens Principer og Metode. 23 Historie kommet frem hos Ar i s tipp o s fra Kyrene. Det er Principet om Øjeblikkets Suverænitet, han hævder. Dette er det mest radikale etiske Standpunkt, som kan tænkes. Det har de færrest mulige Forudsætninger, saa faa Forudsætninger, at enhver Vurdering falder bort. Ti Formaalet for Aristippos var den rent momentane Lystfølelse. Hvorfor skal — saa- ledes er Tankegangen — det ene Øjeblik ofres for eller under- ordnes det andet? Det ene har i og for sig lige saa megen Ret til at være som det andet. — Paa dette Standpunkt — og kun paa dette — falder det gode ganske sammen med Lystfølelsen, det onde sammen med Ulystfølelsen. Et saadant Standpunkt mangler aldeles ikke Berettigelse. Man kunde indvende, at det ophæver al Etik, da det ude- lukker Vurdering, og da al etisk Bestræbelse forudsætter, at et lavere, mere begrænset Hensyn underordnes et højere, mere omfattende Hensyn. Et saadant Forhold mellem et lavere og et højere bliver her ikke Tale om, da Livet tænkes at bestaa af absolut suveræne Øjeblikke. Men dertil maa svares, at Etiken selv maa godtgøre sin Berettigelse til at opstille For- dringen om Opgivelse af en Tilfredsstillelse i det ene Øjeblik til Fordel for andre Øjeblikke. Bevisbyrden paahviler den, der fordi’er Opofrelse og Resignation. Dette kan kun negtes af en absolut asketisk Anskuelse, d. v. s. en Anskuelse, for hvem Askesen er Formaal, ikke blot Middel. Hvert Øjeblik har en naturlig Ret til at være og har tillige, om man saa kan sige, sit Selvopholdelsesinstinkt, idet Trangen til fuld Tilfredsstillelse i Øjeblikket kun under en vis Modstand giver efter for andre Tilskyndelser. 5. Hvis Principet om Øjeblikkets Suverænitet praktisk kunde gennemføres, vilde intet Ræsonnement kunne omstyrte det. Men der gives vel neppe noget bevidst Individ, hos hvem der ikke rører sig Instinkter og Drifter, der drive ud over Øjeblikket. Og hos menneskelige Individer vil Erin- dring og Forventning stedse gøre sig gældende og blive Tilknytningspunkter for Følelser af Lyst og Ulyst, der be- stemmes ved Individets varige eller stadig genkom- mende Vilkaar. Ved enhver Besindelse over sig selv og sin Handlen vil Individet hæve sig over de enkelte Øjeblikke i deres Forskellighed og Isolerthed, og dets Følelse vil (i