Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XL. Statens Forfatning.
403
styrelsen danner et Mellemled mellem Virksomheden i det frie
Kultursamfund og den egentlige Statsvirksomhed. I Kultur-
samfundet er det de fælles Formaal, Vægten lægges paa; ved
Selvstyrelsen er det den lokale S am me nhør en, som gør
den fælles Virksomhed naturlig. Og ved denne af lokal Sammen-
høren (Naboforhold) betingede Samvirksomhed adskiller Selv-
styrelsen sig fra det egentligs Statsliv, som forenøl den ovei
Landets hele Omraade spredte Befolkning. De smaa lokale
Kredse (Kommuner, Amter) have hver for sig Interesser og
Opgaver, hvis Tilfredsstillelse fordrer Organisation, men som
dog ikke kunne opfattes og behandles efter deres fulde Ejen-
dommelighed fra den fjernere staaende Centralregerings Stand-
punkt. Det er fælles materielle, ideelle og filantropiske Opgaver,
der skulle løses, og ved hvis Løsning de smaa lokale Kredse
have den Fordel, at de lettere kunne indsamle nøjagtige Erfarin-
ger, — at alle Individer saa omtrent kunne kende hverandre,
og at Maskineriet kan indskrænkes til det mindst mulige.
Sammenhængen med Staten kan dog ikke undværes. Dels maa
Staten øve en Kontrol for at hindre Overgreb og Vilkårlighed
over for enkelte Individer i Kredsen, dels maa Erfaringerne fra
de andre Lokalkredse gøres frugtbringende. Der er lige saa
lidt noget nødvendigt fjendtligt Forhold mellem Selvstyrelse og
Stats styrelse som mellem politisk Frihed og Statsorden. Lige
som Staten netop styrkes ved, at alle Borgere have den Ret
og Pligt at deltage i Afgørelsen af Statssagerne, saaledes
styrkes den ogsaa, jo mere selvstændigt og kraftigt Livet rører
sig i de lokale Kredse. Vi faa da ikke et bureaukratisk Stats-
maskineri, tilspidset i Regeringen, paa den ene Side og alle de
enkelte, isolerede Individer paa den anden Side. En saadan
Dualisme havde det enevældige Monarki ført til i mange euro-
pæiske Lande.*) Og det kunde ikke være anderledes. Alle
Arter Enevælde opstille et Enten—Eller: enten Stat eller
Individ. Jo mere Magt der lægges over paa den ene Side,
des mindre bliver der tilbage paa den anden Side. Fordrer
Smign. Tocqueville: L’ancien. regime et la revolution. 7 ed.
p. loo. — Gneist: Das Selfgovernment in England. 3 Aufl,
p. 978. — Wallace: Rusland. Dansk Overs. I, p. 168-174. —
E. Holm: Danmarks og Norges indre Historie under Enevælden
fra 1660 til 1720. II, p. 407.
26