Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XL. Statens Forfatning. 403 styrelsen danner et Mellemled mellem Virksomheden i det frie Kultursamfund og den egentlige Statsvirksomhed. I Kultur- samfundet er det de fælles Formaal, Vægten lægges paa; ved Selvstyrelsen er det den lokale S am me nhør en, som gør den fælles Virksomhed naturlig. Og ved denne af lokal Sammen- høren (Naboforhold) betingede Samvirksomhed adskiller Selv- styrelsen sig fra det egentligs Statsliv, som forenøl den ovei Landets hele Omraade spredte Befolkning. De smaa lokale Kredse (Kommuner, Amter) have hver for sig Interesser og Opgaver, hvis Tilfredsstillelse fordrer Organisation, men som dog ikke kunne opfattes og behandles efter deres fulde Ejen- dommelighed fra den fjernere staaende Centralregerings Stand- punkt. Det er fælles materielle, ideelle og filantropiske Opgaver, der skulle løses, og ved hvis Løsning de smaa lokale Kredse have den Fordel, at de lettere kunne indsamle nøjagtige Erfarin- ger, — at alle Individer saa omtrent kunne kende hverandre, og at Maskineriet kan indskrænkes til det mindst mulige. Sammenhængen med Staten kan dog ikke undværes. Dels maa Staten øve en Kontrol for at hindre Overgreb og Vilkårlighed over for enkelte Individer i Kredsen, dels maa Erfaringerne fra de andre Lokalkredse gøres frugtbringende. Der er lige saa lidt noget nødvendigt fjendtligt Forhold mellem Selvstyrelse og Stats styrelse som mellem politisk Frihed og Statsorden. Lige som Staten netop styrkes ved, at alle Borgere have den Ret og Pligt at deltage i Afgørelsen af Statssagerne, saaledes styrkes den ogsaa, jo mere selvstændigt og kraftigt Livet rører sig i de lokale Kredse. Vi faa da ikke et bureaukratisk Stats- maskineri, tilspidset i Regeringen, paa den ene Side og alle de enkelte, isolerede Individer paa den anden Side. En saadan Dualisme havde det enevældige Monarki ført til i mange euro- pæiske Lande.*) Og det kunde ikke være anderledes. Alle Arter Enevælde opstille et Enten—Eller: enten Stat eller Individ. Jo mere Magt der lægges over paa den ene Side, des mindre bliver der tilbage paa den anden Side. Fordrer Smign. Tocqueville: L’ancien. regime et la revolution. 7 ed. p. loo. — Gneist: Das Selfgovernment in England. 3 Aufl, p. 978. — Wallace: Rusland. Dansk Overs. I, p. 168-174. — E. Holm: Danmarks og Norges indre Historie under Enevælden fra 1660 til 1720. II, p. 407. 26