Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
404 XL. Statens Forfatning. man en absolut Koncentration af al offentlig Virksomhed, saa maa den individuelle og borgerlige Selvvirksomhed forsvinde. Central- magten ser da med Mistanke paa enhver selvstændig Bevægelse, og med en lignende Mistanke vil saa igen Befolkningen naturlig- komme til at betragte Regeringens Foranstaltninger, hvad enten de gaa i reformerende eller konserverende Retning. Gennem Selvstyrelsen vænnes derimod Individerne til at interessere sig for og arbejde for fælles og offentlige Anliggender. Ved Virksomheden i den mindre Kreds næres Sansen for den større Kreds. Selvstyrelse er derfor et nødvendigt Grundlag for et frit politisk Liv. — I denne som i mange andre Henseender er England et Forbillede. Den engelske Forfatning hviler, som især G-neist har paavist, paa det faste Grundlag, som Selv- styrelsen i de mindre, lokale Kredse afgiver. Den engelske Forfatning er fremgaaet af Forvaltningen. Der er derved paa én Gang til Veje bragt en god Skole for Deltagelsen, i det politiske Liv og tillige et Omraade, hvor fælles Virksomhed kan finde Sted uden nødvendigvis at berøres af de store politiske Modsætninger. Kun ved at hvile paa et saadant Grundlag bliver Staten virkelig hvad den efter sin Definition skulde være: det organi- serede Folk. XLI. S lu tiling. 1. Den etiske Verden bestaar af en Række mindre Verdener, som hver for sig har sit Midtpunkt. Hvert enkelt Individ er en lille Verden for sig, selv om en større Verdens Kræfter gribe ind i den. Paa lignende Maade forholder det sig med Familie, Kultursamfund og Stat. De omfattes tilsidst alle af det store Humanitetsrige, der strækker sig lige saa langt som Menneskeslægten, og som endog paa enkelte Punkter udvider sig til at omfatte alle Væsener med Evne til at føle Lyst og Ulyst. (Smign. XII, 3). Flere Gange (f. Ex. III, 17; XII, 1; XIV, 5; XXXVI, 4) er det paavist, at det vilde