Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
404
XL. Statens Forfatning.
man en absolut Koncentration af al offentlig Virksomhed, saa maa
den individuelle og borgerlige Selvvirksomhed forsvinde. Central-
magten ser da med Mistanke paa enhver selvstændig Bevægelse,
og med en lignende Mistanke vil saa igen Befolkningen naturlig-
komme til at betragte Regeringens Foranstaltninger, hvad enten
de gaa i reformerende eller konserverende Retning. Gennem
Selvstyrelsen vænnes derimod Individerne til at interessere sig
for og arbejde for fælles og offentlige Anliggender. Ved
Virksomheden i den mindre Kreds næres Sansen for den større
Kreds. Selvstyrelse er derfor et nødvendigt Grundlag for et
frit politisk Liv. — I denne som i mange andre Henseender
er England et Forbillede. Den engelske Forfatning hviler, som
især G-neist har paavist, paa det faste Grundlag, som Selv-
styrelsen i de mindre, lokale Kredse afgiver. Den engelske
Forfatning er fremgaaet af Forvaltningen. Der er derved paa
én Gang til Veje bragt en god Skole for Deltagelsen, i det
politiske Liv og tillige et Omraade, hvor fælles Virksomhed
kan finde Sted uden nødvendigvis at berøres af de store
politiske Modsætninger.
Kun ved at hvile paa et saadant Grundlag bliver Staten
virkelig hvad den efter sin Definition skulde være: det organi-
serede Folk.
XLI.
S lu tiling.
1. Den etiske Verden bestaar af en Række mindre
Verdener, som hver for sig har sit Midtpunkt. Hvert enkelt
Individ er en lille Verden for sig, selv om en større Verdens
Kræfter gribe ind i den. Paa lignende Maade forholder det
sig med Familie, Kultursamfund og Stat. De omfattes tilsidst
alle af det store Humanitetsrige, der strækker sig lige saa
langt som Menneskeslægten, og som endog paa enkelte Punkter
udvider sig til at omfatte alle Væsener med Evne til at føle
Lyst og Ulyst. (Smign. XII, 3). Flere Gange (f. Ex. III, 17;
XII, 1; XIV, 5; XXXVI, 4) er det paavist, at det vilde