Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

402 XL. Statens Forfatning. det egentlig produktive er Stenkastet; Ringene ere de Former, under hvilke dets Virkning forplanter sig hen over Vandfladen.. Forholdet mellem den Enkelte og det Parti, han har sluttet sig til, eller hvis Repræsentant han er, har Karakteren af et etisk Forhold. Der kan her indtræde Konflikter af samme pinlige og tragiske Karakter, som overalt, livor man maa bryde med en mindre Helhed for den større Helheds Skyld. I den berømte Tale, i hvilken Sir Robert Peel tog Afsked med det politiske Liv, sagde han bl. a.: »Idst jeg nedlægger Magten, vil jeg efterlade et Navn, som jeg frygter vil blive alvorlig dadlet af mange Mænd, der uden nogen personlig Interesse, blot med Henblik paa det offentlige Vel, bittert ville beklage Bruddet af Partibaandene, i den Overbevisning, at Troskab mod Partioverenskomster og Opretholdelsen af store Partier ere mægtige og væsentlige Midler for Statsstyrelsen.« Jlan ©ikendte altsaa, at lian ved at gennsmføre Kornlovenss- Afskaffelse mod sit Partis (Torypartiets) Villie havde brudt et Baand af i og for sig etisk Natur. Men han fastholdt, at et højere etisk Hensyn nødte ham dertil: Nødvendigheden af at skaffe en Uretfærdighed bort, som fordyrede og forbitrede den fattige Arbejder hans daglige Brød.*) I denne Udtalelse er egentlig hele Partivæsenets Etik indeholdt. 8. Selv om man tænker sig Partiorganisationen nok saa fuldkommen, og Forholdet mellem Regering og Folk nok saa. harmonisk, ville Staten og dens Forfatning alligevel svæve i Luften, naar der ikke gives et fastere Grundlag for det politiske Liv end det hidtil omtalte. Det er ikke nok, at det,, som rører sig hos de enkelte Individer, i Familien og i de frie Kultursamfund gennem den politiske Frihed og gennem Partiernes Kamp kan faa Indflydelse paa Statslivets Udvikling.. Der er her endnu for stort et Spring fra det individuelle Liv og det frie Samfundsliv paa den ene Side og Staten paa den anden Side. Dette Mellemrum kan kun udfyldes af Selv- styrelsen, d. v. s. derved, at saa mange som muligt af de offentlige Anliggender besørges ved Borgernes egen Virksomhed og ikke blot ved et af Regeringen indsat Bureaukrati. Selv- ) Molesworth: History of England from the year 1830—1874. Abridged Edition. London 1877. p. 367.