Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XL. Statens Forfatning. 401 Kritiken vil væsentlig gaa ud paa, at Modpartiet ikke svarer til sit Navn og sin Idé. Det konservative Parti bliver ikke kriticeret fra et helt fremmed Synspunkt, naar man gør det opmærksom paa, at dets Opgave er at bevare hvad der har Værdi og at sørge for, at Kontinuiteten i Folkets Liv ikke brydes, men ikke blindt og stædig at modsætte sig enhver Forandring. En overlegen konservativ Statsmand vil netop føre sit Parti til at foretage Reformer, da de saa kunne gennemføres med Pietet mod det overleverede og uden alt for bratte Overgange. Fremskridtspartiet svigter sin egen Idé, naar det i sin Iver for at forandre det overleverede krænker de varigere og dybere liggende Betingelser for Fremskridt, som bestaa i Folkekarakterens Alvor og Dygtighed. Rastløs Hast og blot negativ Kritik ere ikke gode Betingelser for Karakterudvikling. Karakteren udvikles gennem det stadige Arbejde; Reformarbejdets overordentlige Betydning maa ikke gøre blind for, at uden Kontinuitet i Livsforholdene kunne de stærke og dybe Følelser ikke udvikle sig, som ere Drivkraften ved al Handlen, hvad enten denne gaar ud paa at reformere eller at konservere. Partidannelsen er en Organisation, uden hvilken det politiske Liv ikke kan have Sammenhæng og Klarhed. De forskellige Ønsker og Planer, som bevæge sig i Folkets Sind, føres ved den tilbage til nogle faa Hovedtanker. Som ethvert Samfund har ogsaa Partiet sin Egoisme; det kan sætte, og sætter meget ofte, sine specielle Interesser over det offentliges Interesser. Men det vil, som sagt, i saadanne Tilfælde komme i Modstrid med sin egen Idé, og vil tidligere eller senere komme til at mærke Følgerne heraf. Retsfølelsen og den offentlige Mening i Folket vil desuden altid bevare en vis Uafhængighed af Partivæsenet og øve sin Indflydelse paa dettes Udvikling. Et Parti kan lige saa vel trænge til Reform som hele Staten kan det. Og Reformens Udspring er i begge Tilfælde det samme: fra Livets frie Udvikling i de mindre Kredse komme nye Problemer og Opgaver, til hvilke de bestaaende Partier nødes at tage Stilling. Partierne ere Midler for Folket, og skulle lige saa lidt som Statsmagten hovmesterere dette. De ere i sig selv lige saa lidt realt produktive som Staten. De ere at ligne med Ringe, der dannes, naar en Sten er kastet i Vandet; Høffding: Etik. 26