Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
400 XL. Statens Forfatning. komme til at spille den største Rolle paa Bekostning af Sam- fundets fælles Vel, og Folket spaltes i forskellige Lag, der tilsidst ikke mere forstaa hverandre. Især træder Klasse- egoismen tydelig frem, hvor et Samfundslag, som en Tid har været det begunstigede og det herskende, gør alt for at holde det næste nede, skønt Forholdenes Natur og Vigtigheden af en sund og fredelig Udvikling synes at indskærpe Nødvendig- heden af at komme de nye Lag i Møde paa en saadan Maade, at deres politiske Opdragelse kan ske uden for store Vanske- ligheder. Enhver Samfundsklasse har lige som ethvert enkelt Individ sit bestemte Kald inden for Samfundet som Helhed. Den ved Klassemodsætningen bestemte Partideling maa derfor, hvis en sund Udvikling skal finde Sted, underordnes og efter Haanden gøre Plads for en Partideling, der udspringer af selve Grund- betingelserne for hele Samfundets Bestaaen og Ud- vikling. Idealet for Partidannelsen vilde være, at hvert Parti samlede sig om en af disse Grundbetingelser. Det drejer sig her især om to Principer, Orden og Fremskridt: Orden som Grundlag for Livets rolige Gang og til Betryggelse for hvad der er opnaaet, og Fremskridt, fordi Forholdene ændre sig, og den, der ikke gaar frem, gaar tilbage. Til denne Modsætning i Samfundets Grundbetingelser svarer en Hovedforskellighed i de enkelte Individers Begavelse og Ka- laktei. Nogle ere anlagte til at bevare, andre til at erhverve; nogles Sind er rettet med Pietet tilbage mod det gode gamle’ andres ser med Forhaabning frem ad mod det gode nye. Den ideale Partideling vilde være til Stede, hvor Individer af alle forskellige Samfundsklasser forenede sig om det ene eller det andet af disse to store Principer. Det er ikke noget godt Tegn, naar man strax af en Mands sociale Stilling kan slutte sig til hans politiske Anskuelse. De to store naturbegrundede politiske Partier bør være repræsenterede i alle Samfunds- klasser fra den højeste til den laveste. De mindre Grupper ville da kunne finde deres Plads paa den ene eller den anden Side. Ved et saadant Grundlag for Partidelingen ville Partierne naturlig betragte hinanden indbyrdes som Supplementer. Det ene Parti vil føle, at det trænger til det andets Kritik. Og