Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XL. Statens Forfatning, 399 ordnes efter religiøse Synspunkter. Jo mere Kirken udskilles fra Staten, des mere maa dette Grundlag for Partidannelse falde bort. Fra et Standpunkt, som vil have, at kirkelige Ideer skulle beherske Verden, er det konsekvent, naar man mener, at de politiske Partiers Forskellighed tilsidst maa be- stemmes ved Antagelsen eller Forkastelsen af det overnatur- lige.*) Og i Lande, hvor Befolkningen er delt i to store kirkelige Samfund, der hvert for sig med Skinsyge vogter paa sin Stilling og sine Interesser, dér vil religiøs Begrundelse af Partidelingen ikke let kunne holdes borte. Den kan, naar den drives til det yderste, lige saa vel som Racemodsætningen føre til en Spaltning af Staten. Men den er da i det mindste naturlig og ærlig. I Lande derimod, hvor der hersker Religi- onsfrihed, og hvor Mennesker af samme religiøse Tro kunne høre til forskellige politiske Partier og Mennesker af forskellig religiøs Tro til samme politiske Parti, — dér kan Beraabelse paa Religionen i Partikampen kun have til Formaal at ned- sætte og mistænkeliggøre Modstanderne. Det kan ikke være andet, end at Klasse- og Stands- modsætninger maa øve stor Indflydelse paa Partidelingen. Bag ethvert stort politisk Spørgsmaal har der hidtil staaet et socialt Spørgsmaal. Den politiske Kamp er ofte kun Formen, under hvilken sociale Modsætninger lægge sig for Dagen. Det følger allerede deraf, at Fremskridtet i Historien for en stor Del bestaar i, at stedse nye Samfundslag træde op for at faa politisk Frihed og Ret til at tale med. Saadant var det Fremskridt, der skete i Frankrig 1789, i England 1832 og 1867 og hos os 1848. Det store Maal, den historiske Ud- vikling stiler mod, er at gøre Ende paa al død og passiv Masse inden for Samfundet og at give saa mange som muligt Adgang til fri Brug af deres Kræfter paa det materielle og aandelige Omraade, og politisk Frihed er dels en Følge af dels en Aarsag til denne Kræfternes frie Brug. — Men hvor Stands- og Klassemodsætningen ensidig er bestemmende, kommer der lige saa vel snevre og uvedkommende Hensyn ind, som naar Racer og Sekter bestemme Partidelingen. Særinteresserne *) Kette ler: Freiheit, Autorität und Kirche, p. 99.