Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XLI. Slutning.
409
Revolution finder alligevel i alle Tilskueres Gemyt (naar de
ikke ere indviklede med i Spillet) en Deltagelse, der grænser
til Entusiasme, og hvis Ytring selv er forbunden med Fare,
saa at den kun kan stamme fra et moralsk Anlæg i Menneske-
slægten.« »Et saadant Fænomen i den menneskelige Historie
glemmes ikke igen, fordi det har afsløret et Anlæg og en
Evne til Fremgang i den menneskelige Natur, som ingen Poli-
tiker havde kunnet udspekulere af Tingenes tidligere Gang.« *)
Hvad Kant søgte, er der til alle Tider Grund til at søge.
Og han har sikkert Ret i, at det væsentlige er, om der er en
indre Kraft og Tendents at bygge paa. Kun hvis vor Erfaring
giver os lignende Kendsgerninger, som den, Kant henviste til,
er der Grund til at dele hans Haab. Hele den Fremstilling
af Etiken, som her er given, hviler netop paa den Forud-
sætning, at der i Menneskenaturen gives en Evne til universel
og uinteresseret Sympati, og den Vurdering af menneskelige
Handlinger og Livsformer, som det her er forsøgt at gennem-
føre, hviler paa dette Grundlag.
Men vi vilde dog sikkert i vore Dage fordre mere end det
18. Aarhundred.es fremragende Aander fordrede. Det var en
storartet Idealisme, der prægede Slutningen af det forrige Aar-
hundrede. En Tro paa den menneskelige Aands Kræfter, en
Tro, der var saa meget des mere berettiget, som nogle af den
menneskelige Aands betydningsfuldeste Værker stamme fra
denne Tid, var under forskellige Former raadende hos Tidens
Ordførere. Intet Under, at man nærede den Overbevisning, at
naar blot alle Skranker og Hindringer for Menneskeaandens
frie Udfoldelse fjernedes, var der ingen Grænser for Frem-
skridtet. Til ingen Tid er der maaske gaaet en renere og
ædlere Begejstring gennem Verden.
Man har oplevet meget siden den Tid. Vi ere blevne
meget klogere og maa se til, at vi ikke blive gammelkloge.
Vi have ikke længere den faste Tro paa Menneskeaandens
indre Kraft til at bygge og ordne Livets Forhold efter sine
Idealer. Vi have faaet Blik for de mange indviklede Betin-
gelser, som her gøre sig gældende. Vi have lært adskillig
*) Streit der Fakultäten. 1798. (Vermischte Schriften. Halle 1799.
Ill) p. 440 f. 445.