Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XLI. Slutning. 409 Revolution finder alligevel i alle Tilskueres Gemyt (naar de ikke ere indviklede med i Spillet) en Deltagelse, der grænser til Entusiasme, og hvis Ytring selv er forbunden med Fare, saa at den kun kan stamme fra et moralsk Anlæg i Menneske- slægten.« »Et saadant Fænomen i den menneskelige Historie glemmes ikke igen, fordi det har afsløret et Anlæg og en Evne til Fremgang i den menneskelige Natur, som ingen Poli- tiker havde kunnet udspekulere af Tingenes tidligere Gang.« *) Hvad Kant søgte, er der til alle Tider Grund til at søge. Og han har sikkert Ret i, at det væsentlige er, om der er en indre Kraft og Tendents at bygge paa. Kun hvis vor Erfaring giver os lignende Kendsgerninger, som den, Kant henviste til, er der Grund til at dele hans Haab. Hele den Fremstilling af Etiken, som her er given, hviler netop paa den Forud- sætning, at der i Menneskenaturen gives en Evne til universel og uinteresseret Sympati, og den Vurdering af menneskelige Handlinger og Livsformer, som det her er forsøgt at gennem- føre, hviler paa dette Grundlag. Men vi vilde dog sikkert i vore Dage fordre mere end det 18. Aarhundred.es fremragende Aander fordrede. Det var en storartet Idealisme, der prægede Slutningen af det forrige Aar- hundrede. En Tro paa den menneskelige Aands Kræfter, en Tro, der var saa meget des mere berettiget, som nogle af den menneskelige Aands betydningsfuldeste Værker stamme fra denne Tid, var under forskellige Former raadende hos Tidens Ordførere. Intet Under, at man nærede den Overbevisning, at naar blot alle Skranker og Hindringer for Menneskeaandens frie Udfoldelse fjernedes, var der ingen Grænser for Frem- skridtet. Til ingen Tid er der maaske gaaet en renere og ædlere Begejstring gennem Verden. Man har oplevet meget siden den Tid. Vi ere blevne meget klogere og maa se til, at vi ikke blive gammelkloge. Vi have ikke længere den faste Tro paa Menneskeaandens indre Kraft til at bygge og ordne Livets Forhold efter sine Idealer. Vi have faaet Blik for de mange indviklede Betin- gelser, som her gøre sig gældende. Vi have lært adskillig *) Streit der Fakultäten. 1798. (Vermischte Schriften. Halle 1799. Ill) p. 440 f. 445.