Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

26 HI. Etikens Principer og Metode. Godt bliver altsaa her, hvad der bevarer Livshellieden og giver Livsindholdet Fylde og Liv, ondt hvad der har en mere eller mindre udpræget Tendents til at sprænge eller ind- snevre Livshelheden og dens Indhold. Ondt er saaledes det enkelte Øjeblik og den enkelte Drift i dens oprørske Isola- tion fra det øvrige Liv; og Ondet vil ligge saa meget des dybere og blive Genstand for en saa meget des stærkere Forkastelse i den vurderende Følelse, jo mere det er villet, fremgaaet som Frugt af Overvejelse og Valg og ikke blot af øjeblikkelig Tilskyndelse. Den Styrke, hvormed Vurde- ringen gør sig gældende, vil bero paa den Styrke, hvormed Livshelhedens Interesser gøre sig gældende i Individets cen- trale Følelser. 7. Det gælder om Individualismen eller Principet om Individets Suverænitet, hvad der galdt om Øjeblikkets Suverænitet, at den ikke kan omstyrtes ved Ræsonnement. En absolut Individualist eller Egoist vilde være absolut uan- gribelig. Naar Hævdelsen af hans eget Liv, dets Bestaaen, dets Enhed, dets Fylde, er det eneste Formaal, han erkender, saa gives der ingen logisk Overgang fra dette Standpunkt til et andet. Skal en Forandring ske, maa den centrale Følelse, som bestemmer Vurderingen, forandres derved, at den knyttes til en mere omfattende Kreds af Forestillinger end dem, der blot angaa Individets eget Liv. Før det er sket, kan det heller ikke nytte at appellere til Samvittigheden; thi denne er, som vi have set, en Forholdsfølelse, Udtryk for For- holdet mellem det centrale og det periferiske i Individets Følelsesliv, og bestemmes altsaa selv ved, hvad det cen- trale er. Den filosofiske Etik har ofte, især i tidligere Tid, ment at maatte gøre Fordring paa at være en ren Fornuftviden- skab, der ikke appellerede til andre Forudsætninger end saa- danne, som ligge i den menneskelige Fornufts Væsen. Men dette strider mod Etikens Karakter som praktisk Videnskab. Handling kan kun vurderes efter Formaal, og Fastsættelsen af et Formaal forudsætter Lyst- og Ulystfølelse hos det fastsættende Subjekt. Afset fra en Bevidsthed med Evne til at føle Lyst eller Ulyst har derfor etisk Vurdering ingen Be- tydning. Men paa den anden Side ligger der i den blotte