Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
28 III. Etikens Principer og Metode. livets højere Former blive mulige. Der lægges her Grunden til et Livsfællesskab, inden for hvilket Sympatifølelserne kunne plejes og naa en saadan Styrke, at de efter Haanden kunne omfatte større Kredse. Moderkærligheden vedbliver dog stedse at staa som Forbillede og Maalestok for al Sympati, baade hvad Styrke og Renhed angaar. Et Minde om, at Familie- forholdet er de sympatiske Følelsers stadige Kilde, er det, naar den almindelige Menneskekærlighed finder sit mest slaaende Udtryk i den Sætning, at alle Mennesker ere Brødre. Det er her ikke Stedet at gaa ind paa en nærmere psyko- logisk Undersøgelse af de sympatiske Følelsers Natur og af deres forskellige Karakter efter de Elementer, hvoraf de be- staa, og efter det Omfang, i hvilket de ytre sig (smign. herom min Psykologi 2 Udg., VI C). Hvor Sympatien har naaet sin fulde Renhed, er den en Følelse af Lyst eller Ulyst, som blot er bestemt ved, at andre Væsener føle Lyst eller Ulyst. Hvad dens Omfang angaar, var det det be- tydningsfuldeste Punkt i dens Udviklingshistorie, da den ud- videde sig blot fra at omfatte Familie, Nation og Race til at gælde hele Slægten. Allerede den græske Filosofi (den peri- patiske og den stoiske Skole) førte til Ideen om en almindelig Menneskekærlighed, grundet paa alle Menneskers natur- lige Sammenhøren i et stort Samfund. Men større historisk Betydning fik denne Ide først ved, som et Hovedbud i Kristen- dommen, at blive en af de ledende Tanker i en stor Verdens- religion. 9. Etisk set er den store Betydning heraf, at Hori- zonten er bleven udvidet, saa at Følelsen af Lyst og Ulyst nu ikke blot bestemmes ved Individets egen Skæbne, men ved Livsvilkaarene for et Samfund, af hvilket Individet kun er et enkelt Led. Naar nu saadanne Følelser blive raadende, ville Handlingerne vurderes efter det Forhold, i hvilket de ved dem frembragte Tilstande staa til dette Sam- funds , denne større Helheds Interesser. Maalestokken hentes nu ikke blot fra Individets eget Liv; dette staar som hørende til en større Verdensorden, og det kommer an paa, om Hand- lingerne hæmme eller fremme denne. Det vilde ikke være rigtigt at sige, at Sympatien paa dette Standpunkt bliver Et med den etiske Følelse eller Sam-