Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

III. Etikens Principer og Metode 29 vittigheden. Denne fremtræder ogsaa her som en Forholds- følelse, bestemt ved Forholdet mellem, hvad der er den raadende eller centrale Følelse hos Individet, og Handlingernes Resul- tater. Forskellen mellem dette Standpunkt og det individua- listiske er den, at Grundlaget er mere omfattende; Vurderingen vil derfor kunne falde anderledes ud: en og samme Handling vil fra det individualistiske Standpunkt kunne kaldes god, fra Slægtens ond. Naar Individet umiddelbart føler sine egne personlige Interesser som underordnede Hensynet til den store Helheds Tarv, af hvilken det i Sympatien føler sig som et enkelt Led, fremtræder den etiske Følelse som Pligtfølelse. Allerede paa Individualismens Standpunkt vilde der kunne tales om Pligt. Thi i Begrebet Pligt ligger der i sig selv kun det formelle Forhold mellem et lavere, mere begrænset, og et højere, mere omfattende Hensyn, at dette sidste skal have Forrang frem for hint. Individet kan i det enkelte Øjeblik føle sig forpligtet ved Hensynet til sin egen Livshelhed. Paa det Standpunkt, som vi lier beskrive, vil selve Hensynet til Individets Livshelhed igen være underordnet Hensynet til Slægtens Livshelhed, og ligeledes vil den Sympati, som har et snævrere Samfund til Genstand, være underordnet den, der er rettet mod et mere omfattende Samfund. Fra en anden Side set fremtræder den etiske Følelse under sin højere Udvikling som Retfærdighedsfølelse. Den Sympati, som ligger til Grund, vil nemlig, naar den er mere end et blindt Instinkt, i sin Ytringsmaade (baade hvad Art og hvad Grad angaar) ledes af. Hensynet til de Væseners Ejendommelighed, hvilke den gælder. Og naar dens Omfang udvides til alle Væsener, der have Evne til at føle Lyst og Ulyst, maa den i hvert enkelt Tilfælde ytre sig saaled.es, at det enkelte Væsen, den er knyttet ti], fyldestgøres efter sin Ejendommelighed, uden at derved andre Væsenei’ krænkes i deres lige saa udprægede Ejendommeligheder. Enhver Forskel og Ulighed, som gøres gældende, maa være begrundet ved, hvad det Riges Tarv, til hvilket baade Meddeleren og de andre Væsener høre, fordrer. Sympati er, fra den aktive Side be- tragtet, Drift til Meddelelse; denne Meddelelse maa, naar den ikke skal ske i Blinde, bestemmes ved Principer, og disse maa hentes fra selve Sympatiens Natur. Naar Sympatien er