Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

30 III. Etikens Principer og Metode. universel, kan den Forskel, den gør i Fordelingen af sine Goder, kun skyldes den Grund, at disse Goder ved at fordeles paa anden Maade ikke virkelig eller ikke i saa høj Grad vilde være Goder for dem, de tilfaldt, eller ikke vilde blive til saa stor Fremgang for Samfundet i det hele. Paa Sympatiens Grund udvikler den etiske Følelse sig saaledes til en Følelse for fordelende Retfærdighed. Lige som Individet føler sig som ét blandt mange, saaledes betragter det ogsaa ethvert andet Individ som ét blandt mange, for saa vidt ikke særegne Grunde motivere særegne Hensyn. — Ogsaa paa Individualismens Standpunkt vilde der kunne tales om en fordelende Retfærdig- hed, idet Forholdet mellem de forskellige Øjeblikke og Til- skyndelser svarer til Forholdet mellem de forskellige indivi- duelle Væsener paa det Standpunkt, vi her tale om. Platon har netop brugt Udtrykket Retfærdighed om det harmoniske Forhold mellem de forskellige Sider eller Dele af det enkelte Individs Bevidsthedsliv. Det er denne logiske Karakter ved den etiske Følelse, den Strenghed, hvormed den fordrer Begrundelse for enhver Forskel og Ulighed, som statueres, der især har gjort, at man har ment, at den etiske Lov er et Udtryk for den rene Fornuft. Hvad Kant formulerede som det kategoriske Impe- rativs Indhold, var i Virkeligheden kun den Upartiskhed, den Bortseen fra uvedkommende og tilfældige Hensyn, som den paa Sympatien byggede etiske Følelse fordrer. Upartisk (objektiv) Erkendelse og etisk Følelse have derfor noget be- slægtet; den ene kan arbejde den anden i Hænderne. (Smign. herom min Psykologi 2 Udg., p. 297). Den teoretiske Er- kendelse fordrer jo netop ogsaa Begrundelse af enhver Forskel og Forandi’ing i vore Erfaringer. — Her viser sig fra en ny Side Parallelen mellem Ei’kendelsesproblemet og det etiske Problem. 10. Den etiske Lov bliver til, naar den. højere, mere omfattende Helheds Livsbetingelser formuleres i bestemte Tanker. Paa det Standpunkt, vi her have for os, den humane Etiks*) Standpunkt, kan dens Indhold ikke være andet end den *) Udtrykket »human Etik« taget i snevrere Betydning. I videre Betydning er al filosofisk Etik (se § 1) human Etik.