Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
HI. Etikens Principer og Metode. 45 Det kan endog være et Tegn paa Fuldkommenhed, naar Handlinger, der kræve Anstrengelse og Opofrelse, foretages, uden at det sker af Pligtfølelse. Aandelig Øvelse fører jo til, at hvad der fra først af kun kunde udføres gennem flere psykologiske Mellemled, gennem udtrykkelig Besindelse og Villiesanspændelse, tilsidst kan udføres direkte og uden særlig Bevidsthed om, hvorfor man egentlig handler saaledes. 19. Al Etik*) er praktisk Idealisme. Den forudsætter, at vi stille os Formaal, men et Formaal er ikke noget værende, men noget, som skal være. Al Etik forudsætter derfor en Drift, en levende Følelse og Higen forbunden med en Fore- stilling om det, hvorefter der higes. Dersom Virkeligheden fyldestgjorde enhver Trang, vilde der intet Ideal og altsaa ingen Etik gives. Men et Ideal, som Etiken skal kunne bruge, maa ikke blot staa over Virkeligheden; det maa tillige have Tilknytningspunkter i den givne Virkelighed, saa der ud fra denne i det mindste bliver en Tilnærmelse til det mulig. Det er virkelige Mennesker, som skulle ville og handle, og en virkelig Verden, som er Skuepladsen for dens Villen og Handlen. Hvad Etiken fordrer, maa være fysisk, psykologisk og historisk muligt, ikke staa i Strid med den virkelige Verdens Love. Den, som forkaster enhver Etik, fordi den opstiller Idealer, kan dermed kun mene, at dens Idealer mangle Til- knytningspunkter i Virkeligheden. Han vil ikke kunne undgaa selv at opstille Idealer, saa at han omstyrter Etiken ved en ny Etik. Naar lian f. Ex. fordrer, at man skal være saa ærlig at indrømme, at Etik er en Umulighed, eller naar han maaske endog forkaster Etiken, fordi alle Menneskelivets Ulykker skrive sig fra »Moralen«, saa taler han i Ærlighedens og Menneskekærlighedens Navn, optræder altsaa som etisk Idealist. Diskussionen kan kun dreje sig orn, hvilke Idealer man skal stille op. Ingen slipper for Idealer, hvor meget han end vrider og vender sig. Men Idealerne kunne være af meget forskellig Værdi. Ogsaa teoretisk Videnskab har stedse en idealistisk Karakter. Den opererer med Principer og Forudsætninger, +) I det følgende forstaas ved Etik, naar Ordet nævnes uden Tilføjelse, stedse filosofisk Etik.