Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HI. Etikens Principer og Metode.
45
Det kan endog være et Tegn paa Fuldkommenhed, naar
Handlinger, der kræve Anstrengelse og Opofrelse, foretages,
uden at det sker af Pligtfølelse. Aandelig Øvelse fører jo til,
at hvad der fra først af kun kunde udføres gennem flere
psykologiske Mellemled, gennem udtrykkelig Besindelse og
Villiesanspændelse, tilsidst kan udføres direkte og uden særlig
Bevidsthed om, hvorfor man egentlig handler saaledes.
19. Al Etik*) er praktisk Idealisme. Den forudsætter,
at vi stille os Formaal, men et Formaal er ikke noget værende,
men noget, som skal være. Al Etik forudsætter derfor en
Drift, en levende Følelse og Higen forbunden med en Fore-
stilling om det, hvorefter der higes. Dersom Virkeligheden
fyldestgjorde enhver Trang, vilde der intet Ideal og altsaa
ingen Etik gives. Men et Ideal, som Etiken skal kunne
bruge, maa ikke blot staa over Virkeligheden; det maa tillige
have Tilknytningspunkter i den givne Virkelighed, saa der ud
fra denne i det mindste bliver en Tilnærmelse til det mulig.
Det er virkelige Mennesker, som skulle ville og handle, og
en virkelig Verden, som er Skuepladsen for dens Villen og
Handlen. Hvad Etiken fordrer, maa være fysisk, psykologisk
og historisk muligt, ikke staa i Strid med den virkelige Verdens
Love. Den, som forkaster enhver Etik, fordi den opstiller
Idealer, kan dermed kun mene, at dens Idealer mangle Til-
knytningspunkter i Virkeligheden. Han vil ikke kunne undgaa
selv at opstille Idealer, saa at han omstyrter Etiken ved en
ny Etik. Naar lian f. Ex. fordrer, at man skal være saa
ærlig at indrømme, at Etik er en Umulighed, eller naar han
maaske endog forkaster Etiken, fordi alle Menneskelivets
Ulykker skrive sig fra »Moralen«, saa taler han i Ærlighedens
og Menneskekærlighedens Navn, optræder altsaa som etisk
Idealist. Diskussionen kan kun dreje sig orn, hvilke Idealer
man skal stille op. Ingen slipper for Idealer, hvor meget han
end vrider og vender sig. Men Idealerne kunne være af
meget forskellig Værdi.
Ogsaa teoretisk Videnskab har stedse en idealistisk
Karakter. Den opererer med Principer og Forudsætninger,
+) I det følgende forstaas ved Etik, naar Ordet nævnes uden
Tilføjelse, stedse filosofisk Etik.