Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

44 III. Etikens Principer og Metode. i Inderliggørelse af den etiske Vurdering. Et saadant Fremskridt have vi, hvor Etiken skiller sig fra Retslæren ved at betone Handlingens indre Kilde som det væsentlige. Det gælder ikke blot om at udføre eller afholde sig fra den ydre Handling, men om Overensstemmelse mellem den hele indre Tilstand og den etiske Lovs Fordring. En saadan Inderlig- gørelse er tillige en Generalisation. Ti naar et Motiv (f. Ex. Egoisme, Had) forkastes, forkastes dermed ogsaa alle enkelte Handlinger, som udspringe af det, og disse behøve ikke særlig at opregnes. Lige saa er Billigelsen af et Motiv Billigelse af alle Handlinger, som udspringe deraf. Overgangen fra den ydre Vurdering til den indre er derfor endelig en stor Simplificering af den etiske Lov. Det er ikke Buddenes Mangfoldighed, men de Karakteregenskaber, som skulle herske, og den Retning, i hvilken Samfundsformerne skulle udvikles, det gælder at fastsætte. Exempler paa en saadan Inderliggørelse, Generalisation og Simplificering have vi ved Kristendommens Brud med Jøde- dommen og ved Protestantismens Brud med Katolicismen. Ogsaa ad denne Vej fører den objektive Etik over til den subjektive. Ikke blot forudsætter den objektive Vurdering et subjektivt Grundlag, men den finder nogle af sine mest fuldkomne Genstande, livor den staar overfor Handlinger, der udspringe af det samme Sindelag, som det, Vurderingen selv hviler paa. Grundlag og Motiv falde her sammen. Den etiske Lov fordrer Tilstedeværelsen af det Sindelag, der bærer den selv i Slægten. Det er dette, som Kant har udtrykt i den Sætning, at det er en Pligt at have Samvittighed. Da Anerkendelse af Pligter forudsætter Samvittighed, kunde det synes, som om man her drejede sig i en Kreds. Men at det kun er tilsyneladende, ses af, at Grundlag og Motiv ikke be- høve at falde sammen, og at det ikke heller behøver at være nogen Ufuldkommenhed, naar de ikke falde sammen. I Følge Velfærdsprincipet kan det nemlig meget vel være nødvendigt, at andi’e Motiver end selve Pligtfølelsen gøre sig gældende. Det kan f. Ex. være nødvendigt eller sundt, at Selvopholdelses- instinktet eller ogsaa den umiddelbare Medfølelse leder Mennesket til at foretage Handlinger til egen og andres Velfærd, og at Samvittigheden ikke rører sig ved enhver enkelt Handling.