Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
III. Etikens Principer og Metode.
43
alle bevidste Væsener, hvis Lyst- og Ulystfølelser kunne
sættes i Bevægelse ved Handlingerne. Men netop i Følge
dette Hensyn kan det blive af største Betydning, at Interessen
koncentrerer sig om en snevrere Kreds. Gennem Livet i
Familien og i den bestemte Kaldsvirksomhed arbejdes der
maaske paa bedste Maade for Nationens Fremgang, og gennném
Deltagelsen i det nationale Liv for Menneskehedens Fremgang.
Alle disse Spørgsmaal ere af mere speciel Art end det, som
det er dette Kapitels Opgave at drøfte.
18. Som vi saa i § 2 er Modsætningen mellem subjektiv
og objektiv Etik fra først af opstaaet ved den forskellige
Vægt, der lagdes paa Handlingens indre og dens ydre Side.
Jeg har søgt at vise, at denne Modsætning gaar længere til-
bage og hænger nøje sammen med Etikens Karakter som
praktisk Videnskab. Jeg vender nu til Slutning tilbage til de
to Sider ved Handlingen for at faa Lejlighed til at bestemme
Forholdet mellem hvad jeg lier har kaldt det etiske Grund-
lag, og de enkelte Handlingers Motiver.
Etikens Historie viser os, at Vurderingen først angaar
den ydre Handling og dens Virkninger, men at den
efter Haanden udvider sig til ogsaa at gælde Motiverne,
Sindelaget, Karakteren hos den handlende. Det er
jo naturligt, at man først holder sig til det, som synes at
ligge klart for Dagen, og som kan blive Genstand for sanselig
Iagttagelse. Det aandelige Syn er rettet mod det ydre, før
det formaar at opfatte det indre. Handlingerne have tillige
paa de mere primitive Trin væsentlig Karakteren af Reflex-
bevægelser og Instinktytringer; Motiverne ere simple og gennem-
skuelige, og Interessen dvæler ikke særlig ved dem. Der
skelnes heller ikke mellem Moral og Ret, mellem indre og
ydre Overensstemmelse med den gældende Lov eller Vedtægt.
Etisk Lov, Sædvane og juridisk Lov have endnu ikke ud-
sondret sig fra hverandre. En betydningsfuld Side ved den
etiske Udvikling bestaar netop i, at disse Forskelligheder gøre
sig gældende. Dette forudsætter en Evne til at forstaa Hand-
lingens Afhængighed af bestemte Motiver og disses Tendents
til at virke i en vis bestemt Retning. Den etiske Vurdering
udstrækkes da ogsaa til det indre. De store Revolutioner
paa det etiske Omraade fremtræde væsentlig som Fremskridt