Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

42 III. Etikens Principer og Metode. Velfærdsprincipet kræver. I Virkeligheden har ogsaa enhver teologisk Etik, selv om den stiller Velfærdsprincipet meget højt, en Klasse af særegne Pligter, som skyldes det teologiske Grundlag, men ikke begrundes ved Velfærdsprincipet, ja endog kunne komme i Strid med dette. (Smlgn. »Om Grundlaget for den humane Etik«, p. 68-—72,) Ved Opstillingen af en Videnskabs Principer bør Spar- sommelighedens Lov raade. I den af uinteresseret og universel Sympati betingede etiske Følelse have vi et Grundlag, hvis Fakticitet er utvivlsom, skønt der kan være Strid om, hvor stor en Rolle det spiller i Verden. Til dette Grundlag svarer Velfærdsprincipet som et objektivt Vurderingsprincip for menneskelige Handlinger, der kun nærmere udfolder de logiske Konsekventser af det psykologiske Grundlag og gør en konse- kvent Begrundelse af dettes enkelte Ytringer mulig. Etikens Grundlag og Indhold ere herved rykkede hinanden saa nær, som det i det hele er muligt. 17. Forskellen mellem subjektiv og objektiv Etik, i den her udviklede Betydning, falder ikke sammen med For- skellen mellem individuel og social Etik. Den subjektive Etik angiver det psykologisk-historiske Grundlag, livorpaa den af det objektive Princip ledede etiske Bedømmelse hviler. Den objektive Etik fremstiller baade de individuelle Karakter- egenskaber og de sociale Livsformer, som stemme med Vurde- ringsprincipet. Den objektive Etik indbefatter altsaa baade individuel og social Etik. Indenfor den objektive Etik bliver det Spørgsmaal at afgøre, om den individuelle og den sociale Etik ere uafhængige af hinanden eller om den ene af dem er bestemmende for den anden. Det skal afgøres efter Velfærds- principet, hvor vidt Individets frie Selvudfoldelse maa be- grænses ved Samfundsformernes Krav eller omvendt. Der kan inden for den objektive Etik gøre sig en Individualisme gældende af anden Art end den forhen omtalte, idet den ikke bygger paa Individets Suverænitet, men begrundes ved Hen- synet til den almindelige Velfærd, der kræver saa mange selv- stændige og ejendommelige Udgangspunkter for Handlen som muligt. Paa tilsvarende Maade gaar det med Begrundelsen af de mindre Samfunds Bestaaen og Betydning inden for de større. Det almindelige Velfærdsprincip fordrer Hensyn til