Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
III. Etikens Principer og Metode.
41
Harmoni mellem alle Individers personlige Interesser, naar de
blot hvert for sig ere klare over, hvilke disse egentlig ere.
Den, som arbejder for sin egen vel forstaaede Interesse,
arbejder altsaa, efter denne Antagelse, ogsaa for alle andres.
Derfor behøves der egentlig ikke andre Motiver end egoistiske,
og selve Vurderingsprincipets Opstilling kan ogsaa motiveres
egoistisk. Enhver vurderende Subjektivitet bedømmer Hand-
lingerne efter den Maade, hvorpaa de fremme almindelig Vel-
færd, fordi selve den vurderende Subjektivitet finder sig selv
personlig bedst tjent med saadanne Handlinger.
Man vil let se, at det er en Hypotese, der staar paa
meget svage Fødder og stadig udæsker Tvivlen. Den fører
ind i meget indviklede Undersøgelser, som aldrig ville kunne
afsluttes. Det er derfor et meget betænkeligt Grundlag at
opføre Etiken paa. Og dertil kommer, at selv om man antager
dette Grundlag, vil det Indhold, som bygges derpaa, hele den
objektive Etik, kun være ydre Middel, ikke umiddelbart og i
og for sig svare til hvad der ligger i Grundlaget. Hele den
objektive Etik bliver et System af Indrømmelser, som Subjek-
tiviteten, der egentlig staar paa den absolute Individualismes
Standpunkt, maa lade sig afpresse. Ti den lige Vej er dog
altid den bedste og Omvej kun en Nødhjælp.
Et andet Grundlag, paa hvilket Velfærdsprincipet er frem-
traadt, er det teologiske. Ogsaa her støtter man sig til
vidtgaaende og disputable Forudsætninger. Den etiske Vur-
dering gøres hei’ved afhængig af de religiøse Problemers Løs-
ning. Men Bestræbelserne for at opstille en filosofisk Etik
ere netop fremgaaede af Ønsket om at gøre det etiske Problem
uafhængigt af de religiøse Problemer. Dersom Etiken bygges
paa teologisk Grundlag, maa disse Bestræbelser siges at være
forfejlede. Dertil kommer, at den teologisk grundlagte Etik
rammes af en lignende Indvending som den Etik, der bygger
paa den forudsatte Harmoni mellem de velforstaaede egoistiske
Interesser. Hele Etiken bliver nemlig Midlet for Tilfreds-
stillelse af en Interesse, der i sig selv er forskellig fra, i hvert
Tilfælde ikke falder ganske sammen med selve den etiske
Interesse. Individets Forhold til det, der antages at være
Guddommens Villie, er et Forhold for sig, og det skal først
bevises, at der er Overensstemmelse mellem det og hvad