Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
III. Etikens Principer og Metode. 41 Harmoni mellem alle Individers personlige Interesser, naar de blot hvert for sig ere klare over, hvilke disse egentlig ere. Den, som arbejder for sin egen vel forstaaede Interesse, arbejder altsaa, efter denne Antagelse, ogsaa for alle andres. Derfor behøves der egentlig ikke andre Motiver end egoistiske, og selve Vurderingsprincipets Opstilling kan ogsaa motiveres egoistisk. Enhver vurderende Subjektivitet bedømmer Hand- lingerne efter den Maade, hvorpaa de fremme almindelig Vel- færd, fordi selve den vurderende Subjektivitet finder sig selv personlig bedst tjent med saadanne Handlinger. Man vil let se, at det er en Hypotese, der staar paa meget svage Fødder og stadig udæsker Tvivlen. Den fører ind i meget indviklede Undersøgelser, som aldrig ville kunne afsluttes. Det er derfor et meget betænkeligt Grundlag at opføre Etiken paa. Og dertil kommer, at selv om man antager dette Grundlag, vil det Indhold, som bygges derpaa, hele den objektive Etik, kun være ydre Middel, ikke umiddelbart og i og for sig svare til hvad der ligger i Grundlaget. Hele den objektive Etik bliver et System af Indrømmelser, som Subjek- tiviteten, der egentlig staar paa den absolute Individualismes Standpunkt, maa lade sig afpresse. Ti den lige Vej er dog altid den bedste og Omvej kun en Nødhjælp. Et andet Grundlag, paa hvilket Velfærdsprincipet er frem- traadt, er det teologiske. Ogsaa her støtter man sig til vidtgaaende og disputable Forudsætninger. Den etiske Vur- dering gøres hei’ved afhængig af de religiøse Problemers Løs- ning. Men Bestræbelserne for at opstille en filosofisk Etik ere netop fremgaaede af Ønsket om at gøre det etiske Problem uafhængigt af de religiøse Problemer. Dersom Etiken bygges paa teologisk Grundlag, maa disse Bestræbelser siges at være forfejlede. Dertil kommer, at den teologisk grundlagte Etik rammes af en lignende Indvending som den Etik, der bygger paa den forudsatte Harmoni mellem de velforstaaede egoistiske Interesser. Hele Etiken bliver nemlig Midlet for Tilfreds- stillelse af en Interesse, der i sig selv er forskellig fra, i hvert Tilfælde ikke falder ganske sammen med selve den etiske Interesse. Individets Forhold til det, der antages at være Guddommens Villie, er et Forhold for sig, og det skal først bevises, at der er Overensstemmelse mellem det og hvad