Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

40 III. Etikens Principer og Metode. samme etisk Indhold, samme Grundsætninger, Bud og Love, ere opstillede paa meget forskellige Grundlag. Allerede den Omstændighed, at visse Pligtbud komme igen inden for meget forskellige Religioner, er nok til at vise dette. Holde vi os til Velfærdsprincipet, som det betydningsfuldeste Exempel, vilde det saa ikke knnne motiveres paa anden Maade end det her er sket? — Hertil er at svare, at historisk set er det ganske vist saa, men at der stedse vil kunne paavises Inkonsekventser og Ufuldkommenheder, naar Indhold og Grundlag ikke fuld- stændig og reciprokt svare til hinanden. Der er især to Maader, paa hvilke man har søgt et Grundlag for Velfærdsprincipet, foruden den i denne Afhandling fremførte. Man har ment, at Bestræbelsen for at fremme almindelig Velfærd er den Vej, ad hvilken det enkelte Individ bedst fremmer sin egen Vel fæ rd, idet han for sin egen Person derved, naar at sætte Formaal igennem, han ellers ikke, i hvert Tilfælde ikke saa let og saa sikkert, kunde naa. Bestræbelsen for almindelig Velfærd bliver altsaa blot en Omvej, der maa slaas ind paa, for at den enkelte kan naa sin egen Tilfredsstillelse. Ethvert etisk Bud angiver en saadan Omvej, og Etiken bliver den systematiske Lære om saadanne Omveje. Dette var den Opfattelse af Etikens Grundlag, som den moderne Utililtarianismes Stifter, Bentham, nærmest hyldede, og som han især paa en kras Maade har udtalt i et efter hans Død udgivet Skrift (Deontology)*). I min Af- handling »Om Grundlaget for den humane Etik« har jeg kriticeret Bentham fra denne Side, og kun fra denne Side. Her vil jeg tilføje, at det er en stor og meget prekær Hypo- tese, Bentham benytter som Grundlag for sin Etik. Det er nemlig intet mindre end den Forudsætning, at der gives en *) I »Principles of Morals and Legislation« , som er Benthams Hovedskrift, træder denne Lære ikke saa bestemt frem. Han udtaler sig- der ikke klart om Etikens Grundlag. Et enkelt Sted hedder det: »The dictates of utility are neither more nor less than the dictates of the most extensive and enlightened benevolence« (X, 36). Men af denne Sætning gøres der al- deles ikke Brug ved Opstillingen af selve det etiske Vurderings- princip (ch. I—II).