Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

III. Etikens Principer og Metode. 47 til ved at fatte en Beslutning at gøre Ende paa Over- vejelsen*). Baade ved den hæmmende, den forhøjende og den for- enende Virksomhed er Velfærdsprincipet ledende. Kun hvor det sker Fyldest, faa disse Virksomheder Værdi. Man kan lige saa vel hæmme noget godt som noget ondt, lige saa godt forhøje noget ondt som noget godt; den etiske Værdi ligger derfor ikke i disse Virksomheder i og for sig, men i den Retning, i hvilken de udøves. De tre omtalte Processer finde Anvendelse ikke blot i det enkelte Individs, men ogsaa i Samfundets og Slægtens etiske Udvikling. Der kan være individuelle Livsytringer, som stride mod Slægtens Velfærd, skønt de ikke stride mod Indi- videts egen, isolerede Velfærd; de maa hæmmes. En Be- stræbelse for social Velfærd, kan mangle Styrke eller Omfang eller begge Dele; her bliver da Anvendelse for Potentsering eller Udvidelse. Endelig kan der mangle den Sammenhæng og Harmoni mellem de forskellige Livsytringer og Bestræbelser inden for Samfundet og Slægten, som er nødvendig for, at almindelig Velfærd kan naas; det gælder da at sammenarbejde og organisere de spredte Virksomheder. — Ogsaa fra denne Side viser det sig, at den filosofiske Etik baade er konservativ og radikal. (Smign. I, 4). Den tager sine Udgangspunkter i det givne. Paa bar Grund kan den intet udrette. Men dette givne søger den saa at udvikle videre paa de tre anførte Maader. Samvittighedens Teori. 1. I det foregaaende Kapitel (§ 5 og 9) er Samvittig- heden nærmest beskreven som en Følelse. Men ingen Følelse er ganske uden Sammenhæng med Villie og Erkendelse, og *) Smign. Psykologi p. 370 ff., 383 ff., 392 ff.