Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
IV. Samvittighedens Teori.
det er af Vigtighed særlig at fremhæve dette for at forstaa
Samvittighedens Natur.
Det er et stort Slægtsinstinkt, der virker i Samvittig-
heden. I den vurderende Følelse ytrer sig jo Forholdet mellem
det centrale og det periferiske i Mennesket, og intet Menneskes
Natur, aller mindst det centrale i dets Natur, dannes blot
ved dets egne Erfaringer. Selve det Grundlag, paa hvilket
dets Erfaringer virke, modtager det fra Slægten. Særlig
kunne de sympatiske Følelser og deres Væxt i Slægten ikke
forstaas uden ved at antage oprindelige Instinkter, der under
Slægtens Levnetsløb have faaet deres videre og højere Ud-
vikling. I den ubetingede Maade, hvorpaa Pligten kan kund-
gøre sig i Menneskets Indre, ytrer sig et Instinkt, der har voxet
sig stærkt gennem mange Slægtled. Hvad. Kant kaldte »det
kategoriske Imperativ«, er i Virkeligheden et Instinkt. Ethvert
Instinkt taler ubetinget, kategorisk, giver ingen Grunde og
tager ingen Hensyn.
Men intet Instinkt ytrer sig uden under bestemte Be-
tingelser. Naar disse mangle, kues eller forvanskes det. Det
behøver Næring for at udvikle sig og bestaa. Der er ikke
én Gang for alle indplantet os en Kraft, som uforanderlig og
uden at begunstiges og plejes af de ydre Forhold skulde
kunne lede os i vor Handlen. Alle mulige individuelle og
sociale Forhold kunne her gribe bestemmende ind. Det etiske
Instinkt er en Ild, der maa holdes ved lige og stadig næres,
naar den skal vedblive at lyse og varme.
Naar Samvittigheden begynder at blive sig sit Formaal
■ bevidst, ytrer den sig som en Drift*). Billedet af de Hand-
linger, som den instinktmæssige Vurdering har anerkendt eller
maaske endog ført til at udøve, vil være forbundet med Lyst,
Billedet af dem, som ere forkastede, med Ulyst. Der vil da
være en Trang til at dvæle ved hine og gentage dem, og til
at vende sig bort fra disse, naar ikke stærkere Tilskyndelser
af anden Art gøre sig gældende.
Endelig vil Samvittigheden uden ganske at miste sin
instinktmæssige eller driftagtige Karakter, kunne udvikle sig
*) Om Forskellen mellem Instinkt og Drift, se Psykologi p. 103 f.
373 f.