Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
inden for en nogenlunde begrænset Ramme har jeg beflittet
mig paa saa kort og sammentrængt Udtryksmaade som muligt.
Jeg er selv ingen Ynder af vidtløftige Fremstillinger, og jeg
haaber, at ingen tænksom Læser vil klage over min Kortfattethed.
Etiske Diskussioner ere hyppige i vore Dage. Det viser
sig stedse klarere, at naar religiøse, sociale, politiske og
æstetiske Spørgsmaal sætte Sindene i saa stærk Bevægelse,
er det egentlig den etiske Side ved disse Spørgsmaal, som
indeholder Modsigelsens Tegn. Der synes da ogsaa at maatte
være en berettiget Plads for en Undersøgelse, der gaar ud
paa at fremdrage selve Grundlaget og Maalestokken for etiske
Domme og drage Konsekventserne af dem for nogle af de
vigtigste Livsforholds Vedkommende. En saadan Undersøgelse
kan naturligvis ikke udtømmende behandle alle de specielle
Omraader, den tager Hensyn til. Den maa have sin Beret-
tigelse ved det Lys, der kan kastes over de enkelte Livs-
forhold derved, at de sammenstilles med andre undei' en fælles
Belysning. Men den forudsætter, at der er en Trang til at
gaa tilbage til de dybest liggende Principspørgsmaal, og man
kan politisere, æstetisere og dogmatisere med stor Iver uden
at føle denne Trang. Jeg tror, at det vilde være af stor
Betydning, om den kunde røre sig mere end den gør; det
vilde give vort Aandsliv større Fasthed og større Dybde;
men en helt anden Sag er det naturligvis, i hvilken Grad mit
Arbejde vil kunne tilfredsstille den. —
I Aaret 1876 udgav jeg et lille Skrift, hvis Titel var:
»Om Grundlaget for den humane Etik«. Det er ofte med
Urette, men maaske for Kortheds Skyld, blevet betegnet som
»human Etik«, skønt det ikke er en Behandling af hele Etiken,
men kun af nogle enkelte Spørgsmaal. I nærværende Skrift
ere nogle af disse Spørgsmaal tagne op til helt ny Under-
søgelse; med Hensyn til andre Spørgsmaal (saaledes navnlig
Læren om Autoriteten) henviser jeg ganske til det ældre
Skrift; men største Delen af nærværende Skrifts Indhold er
hverken berørt eller behandlet i det ældre. —
..i