Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Idet jeg nu skilles fra et Arbejde, som i lange Tider har afgivet den røde Traad i min Eftertanke og mine Studier, føler jeg kun alt for vel, hvor lidet jeg har naat af hvad jeg havde tænkt mig, end sige af hvad man kunde fordre af en Bog, der fører den ærværdige Titel: Etik. Jeg frygter tillige, at der i Bogen vil findes adskilligt, som maa skrives paa Forfat- terens personlige Regning, og som det ikke er lykkedes at give videnskabelig Form og Begrundelse. Det kan ikke være anderledes i et Arbejde af denne Natur. Jeg maa desuden her udtale noget, som maaske vil være et argt Kætteri i fornemme Videnskabsmænds Øjne. Jeg ønsker, at Filosofien, og særlig Etiken, maa faa en saa videnskabelig Karakter som muligt, og jeg har efter Evne arbejdet derfor; — men den særegne Tiltrækning, som filosofiske Studier have havt for mig lige fra min første Ungdom, hænger dog sammen med, at de Emner, de angaa, nu en Gang staa i nærmere Forhold til Forskerens Personlighed end andre Videnskabers Emner. Dette hindrer naturligvis ikke, at jeg paa ethvert Punkt har følt For- pligtelsen til at begrunde mine Anskuelser paa objektiv Maade. Saa overlader jeg da Bogen til dens Skæbne. Kunde den finde en Kreds af Læsere, der efter at have gennemgaaet den med Opmærksomhed og Eftertanke fandt, at den ikke ganske modsagde det Motto, hvormed den ender, saa vilde jeg have opnaaet alt hvad jeg tør ønske. Den 7. April 1887. Harald Hoffding.