Produktion og Anvendelse af Elektricitet

Fordelene ved Storproduktion af Elektricitet let kunne forstaas, men det er ikke nok. Man maa vænne sig til at tage endnu større Sigte og navnlig vænne sig til den Tanke, at paa disse Omraader har Landmændene Interesser fælles med Haandværkeren og den Industridrivende, Landbruget med Byerhvervet. Hver for sig og i smaa Grupper vil de aldrig kunne præstere den alsidige Belastning, som er Hovedbetin- gelsen for Elektricitetsproduktionens Rentabilitet. Man maa komme bort fra gammel Fordom, som f. Eks. den, at vi ikke liar Vandkraft, men maa bruge Brændsel, hvorfor Stordrift ikke kan betale sig. Som ovenfor omtalt betyder „gratis“ Drivkraft ikke saa grumme meget, den kan meget vel opvejes af en større An- lægskapital. Man maa vænne sig til at forstaa, at f. Eks. Elektrificering af en Bane, Oprettelse af en Fabrik, der kan aftage Strøm fra et Elektricitetsværk, vil kunne spille en afgørende Rolle for vedkommende Værks økonomi og sætte det i Stand med Fordel at levere Kraft til billig Pris. Maalet, der derfor bør stiles efter, er Centraler, der i sit Forsyningsomraade omfatter saavel Byer som Landdistrikter, og saa store Centraler, som Forholdene tillader. Som et summarisk Maal for et Anlægs Udnyttelse kan man bruge Værdien: Producerede K.WT pr. Aar divideret med Anlægs- kapital i Kroner. Man vil for nuværende danske Værker finde Værdier fra 0,3 til 1,2 og 1,3. For større udenlandske Værker, navnlig saadanne med initiativrig og forretningskyndig Ledelse, kan man finde endnu højere Værdier 1,5 o. lign. 316