Produktion og Anvendelse af Elektricitet
Forfatter: Poul Vinding
År: 1912
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
UDK: 621.34
Eksemplarer: 347
Emne: Særtryk af "Maskinbog for Landmænd"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
pr. Sekund, Minut eller Time. Naar et Tærskeværk
tærsker 20 Tdr. Sæd og et andet 10 Tdr., har den
Motor, der trækker det første, udført et Arbejde, der
er dobbelt saa stort som det, den anden Motor har
udført.
Hvis nu tilmed det første Tærskeværk kan tærske
de 20 Tdr. i samme Tid, som det andet tærsker de 10
Tdr., saa er den første Motor i samme Tid i Stand
til at udføre dobbelt saa stort et Arbejde som den
anden, d. v. s. den har dobbelt saa stor Arbejdsevne
eller Effekt. Det var jo ogsaa muligt, at det første
Værk havde brugt den 4-dobbelte Tid om sine 20
Tdr. — den paagældende Motor vilde saa have haft
mindre (den halve) Arbejdsevne.
Som Maal for elektrisk Arbejdsevne har man Kilo-
watt, Hektowatt og Watt, mellem hvilke Størrelser
der bestaar følgende Forhold, idet vi forkortet skriver
Kilowatt som KW og Hektowatt som HW: 1 KW = 10
HW = 1000 Watt. Et andet, ældre Maal for Arbejds-
evnen er Hestekraften (HK). En HK er 736 Watt.
Kender man en Maskines Arbejdsevne og dens
Arbejdstid, kan man regne sig til dens udførte Ar-
bejde, idet
Arbejde — Arbejdsevne X Tid.
Deraf følger, at Arbejdet kan maales i følgende
Maal:
1 Kilowatttime = 10 Hektowatttimer»= 1000 Watttimer.
I forkortet Form skrives dette: 1 KWT = 10 HWT
~ 1000 Watttimer.
Vi skal derefter gaa over til at se paa
297