Produktion og Anvendelse af Elektricitet

Forfatter: Poul Vinding

År: 1912

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

UDK: 621.34

Eksemplarer: 347

Emne: Særtryk af "Maskinbog for Landmænd"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
pr. Sekund, Minut eller Time. Naar et Tærskeværk tærsker 20 Tdr. Sæd og et andet 10 Tdr., har den Motor, der trækker det første, udført et Arbejde, der er dobbelt saa stort som det, den anden Motor har udført. Hvis nu tilmed det første Tærskeværk kan tærske de 20 Tdr. i samme Tid, som det andet tærsker de 10 Tdr., saa er den første Motor i samme Tid i Stand til at udføre dobbelt saa stort et Arbejde som den anden, d. v. s. den har dobbelt saa stor Arbejdsevne eller Effekt. Det var jo ogsaa muligt, at det første Værk havde brugt den 4-dobbelte Tid om sine 20 Tdr. — den paagældende Motor vilde saa have haft mindre (den halve) Arbejdsevne. Som Maal for elektrisk Arbejdsevne har man Kilo- watt, Hektowatt og Watt, mellem hvilke Størrelser der bestaar følgende Forhold, idet vi forkortet skriver Kilowatt som KW og Hektowatt som HW: 1 KW = 10 HW = 1000 Watt. Et andet, ældre Maal for Arbejds- evnen er Hestekraften (HK). En HK er 736 Watt. Kender man en Maskines Arbejdsevne og dens Arbejdstid, kan man regne sig til dens udførte Ar- bejde, idet Arbejde — Arbejdsevne X Tid. Deraf følger, at Arbejdet kan maales i følgende Maal: 1 Kilowatttime = 10 Hektowatttimer»= 1000 Watttimer. I forkortet Form skrives dette: 1 KWT = 10 HWT ~ 1000 Watttimer. Vi skal derefter gaa over til at se paa 297