Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

93 Öligen erstatte hvad Laugsvcesenet i moralsk Henseende maatte have virket. Efter saaledes al have wodt de Grunde, som i Almindelighed anføres til Forsvar for Laugsvæsenet, ville vi et Dieblik dvæle ved de endnu ubetydeligere Argumenter, der i Almindelighed anføres til Forsvar for Kjobstoedernes Eneret til Handel og Haandvoerksdrift, hvilken som en betydelig Indskrænkning i Næringsfriheden noke flutter sig til Laugsvæsenet, hvorfor den ogsaa i de fleste Lande samtidigen med dette er bleven gjort til Gjenstand for Reform. De omhandlede Forsvarsgrunde indskrænke sig til, at Haand- værkerne af Mangel paa beborig Duelighed, Arbejdsfordeling cg gode Redskaber ikke saa godt kunne drives paa Landet; at Kjobstadbaandvcerkerne ikke kunne udholde Concurreneen med Landhaandværkerne, og endeligen at Befolkningen paa Landet vcennes til en fordærvelig Luxus. Hvad nu de tvende forste af disse Grunde angaae, da maa der, (næst at erindre at den sidste indeholder en Modsigelse af den forste), herimod indvendes, at fordi Haandvcerkdrift paa Landet tillades bortfalder Haandvoerks- drift i Kjobstcederne ikke, men enhver Drift som bensigtmæssigst udøves i Kjobstcederne, og af saadanne ere der mange, vil na- turligviis forblive i samme; at Efterspørgselen efter godt Ar- beide stedse vil bevirke sammes Produktion *); samt at det kun er Statens Pligt at serge for at Undersaatterne i deres Stræben efter selv at forskaffe sig Velstand ikke mode paa rets- krænkende Hindringer, men derimod ikke ved konstige Foranstalt- ninger at værne om enkelte Borgeres Næringsstand paa de ov- rkges Bekostning. Hvad Argumentet om at Landmanden for- ledes til Luxus angaaer, da behover neppe Noget at anføres til dets Gjendrivelse. *) En udførligere Udvikling af det ovenanferte findes i Begyndel- sen af 8de Afsnit.